Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Slut med seernes nåde: Bundskraber ude af Vild med dans

Endnu et par er elimineret, og der er således ni tilbage i jagten på vindertitlen og trofæet.

Endnu et par er elimineret, og der er således ni tilbage i jagten på vindertitlen og trofæet.
TV2-biolog Vicky Knudsen og partner Martin Parnov Reichhardt er ude af "Vild med dans" efter omdans mod musiker Wafande og partner Mie Martha Moltke.

KØBENHAVN: Efter at have været sat standby sidste fredag grundet indsamlingen til Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne var konkurrencen tilbage i "Vild med dans" fredag aften.

TV2-biolog Vicky Knudsen og partner Martin Parnov Reichhardt røg ud efter omdans mod musiker Wafande og partner Mie Martha Moltke, og de er således det tredje par til at forlade årets udgave af dansedysten.

De har suverænt ligget i bunden i alle fem programmer og blev altså ikke længere reddet af seernes sms-stemmer.

Halloween udgjorde aftenens tema, og for anden uge i træk var der uhyggeligt gode karakterer fra dommerkvintetten til skuespiller Janus Bakrawi og partner Karina Frimodt samt til skuespillerinden Merethe Mærkedahl og partner Thomas Evers Poulsen.

Også dansktopsangerinden Hilda Heick og hendes 37 år yngre partner, Michael Olesen, vakte opsigt med deres zombie-dans, som parret havde valgt i disciplinen ønskedans.

- Michael har også revet kjolen i stykker, fortalte Hilda Heick til den måbende dommerkvintet.

Med årets tredje par ude af dansedysten er der ni deltagende par tilbage i jagten efter titlen og trofæet.

"Vild med dans" bliver sendt igen næste fredag fra klokken 20 på TV2 og TV2 Play.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.