Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Skygger naboens træ? Du får svært ved at gøre noget

Træer er ikke som hegn og hæk reguleret ved lov. Din bedste chance er en konstruktiv dialog, hvis naboens træer kaster skygger ind i din have.

Træer er ikke som hegn og hæk reguleret ved lov. Din bedste chance er en konstruktiv dialog, hvis naboens træer kaster skygger ind i din have.

Langt de fleste danskere har brugt sommeren herhjemme, og for mange har haven fået en helt ny dimension.

Derfor er det så meget mere frustrerende, hvis du har fundet ud af, at din terrasse ligger hen i skyggen fra naboens træer i flere af døgnets solskinstimer.

Men du kan næppe gøre meget ved det. For træer lever i langt de fleste tilfælde deres liv uden for lov og regler.

- Der gælder klare regler for hegn og hæk, som er reguleret af hegnsloven, men der findes ingen lov for træer, siger Tine Nielsen, der er arkitekt og fagekspert inden for bygningslovgivning hos Videncentret Bolius.

Undtagelsen er, hvis træerne står på række mindre end 1,75 meter fra skellet, så de får karakter af et hegn.

I så fald kan de kræves beskåret efter hegnslovens regler, som siger, at hegnet må have samme højde som fælleshegnet i skellet - altså hegnet eller busken mellem jeres grunde - plus afstanden til skellet.

Det fremgår af juraeksperten.dk, som cand.jur. Erik Frodelund står bag - og illustreres med følgende eksempel: Er fælleshegnet 1,8 meter højt og rækken af træer placeret 50 centimeter fra skellet, må hegnet af træer være 2,3 meter højt.

I alle andre tilfælde er det begrebet "den naboretlige tålegrænse", der gør sig gældende.

- Det dækker over, hvad du som nabo må forventes at kunne tåle af gener i det område, du bor i, forklarer Tine Nielsen.

Har du bosat dig i et skovområde, vil skygge være forventeligt i de fleste af døgnets timer. Ligger din bolig i et parcelhuskvarter, er billedet lidt mere mudret.

- Men der skal ret meget til, før at man kan kræve træet beskåret. At det skygger eller kaster blade ind på grunden, er umiddelbart, hvad man må forvente i et tætbygget område, siger Tine Nielsen.

Mener du, at skyggen udgør en tilstrækkelig stor gene, skal sagen prøves ved en domstol. Men tal med naboen først, råder Tine Nielsen.

- Det kan være, vedkommende ikke er klar over problemet eller egentlig gerne vil beskære træet, men ikke lige har haft tid, kræfter eller råd til at få det gjort, siger hun.

Er naboen ikke til at tale med, så tag fat i en advokat og hør, hvordan dine chancer er. Der er som nævnt ingen lov at lægge sig op ad, men der er tidligere afgjort flere sager på området.

Ender sagen i retten, vil flere faktorer spille ind, for eksempel hvor stor en del af din grund der ligger i skygge og i hvor mange timer om dagen.

Det kan også være, at naboen vil beholde træet for at hindre dit eller andre naboers frie udsyn til vedkommendes grund eller bolig, og det vil i givet fald tale til naboens fordel.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.