Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Skuffet Mads Pedersen: Der var bare ikke mere at køre med

Flere danskere var spået gode muligheder i Flandern Rundt, hvor Kasper Asgreen endte med bedste placering.

Flere danskere var spået gode muligheder i Flandern Rundt, hvor Kasper Asgreen endte med bedste placering.
Quick-Steps Julian Alaphilippe var med i et stærkt udbrud, inden han styrtede, da han kørte ind i en motorcykel.

ANTWERPEN: Den tidligere danske verdensmester Mads Pedersen var på forhånd spået som en mulig bejler til sejren ved klassikeren Flandern Rundt.

Men da det kom til stykket, kunne Trek-rytteren søndag ikke følge med.

- Der var bare ikke mere at køre med i dag, siger han til TV2 Sport.

- Det var ikke det, vi kom efter, så hvis man ikke er skuffet efter sådan en præstation, så tror jeg, man skal finde noget andet at lave, siger han.

Mads Pedersen havde fået en god optakt til Flandern Rundt med en sejr i brostensløbet Gent-Wevelgem for en uge siden.

Søndagens løb viste sig dog at være for hårdt for danskeren, der kom i mål som nummer 59 knap fem minutter efter vinderen, Mathieu van der Poel, der besejrede Wout van Aert i den afgørende spurt.

Søren Kragh Andersen, der var spået en chance på forhånd, færdiggjorde ikke løbet. De bedste danskere var derfor Kasper Asgreen (Quick-Step) og Michael Valgren (NTT), der blev henholdsvis nummer 13 og 21.

Asgreen ærgrer sig over løbet, hvor holdkammeraten Julian Alaphilippe styrtede, på et tidspunkt hvor franskmanden ellers lå rigtig godt til.

- Jeg er sgu ærgerlig. Jeg synes, vi kørte et godt cykelløb langt hen ad vejen og fik også Julian med i den gruppe med van der Poel og van Aert.

- Men han styrtede - jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg så bare, han lå på jorden, da vi kom forbi, siger den danske mester til TV2 Sport.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.