Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Skuespilleren Kelly Preston er død af brystkræft

Skuespilleren John Travoltas kone, Kelly Preston, er død efter flere års kamp mod brystkræft.

Skuespilleren John Travoltas kone, Kelly Preston, er død efter flere års kamp mod brystkræft.
Skuespilleren Kelly Preston er død efter to års kamp mod brystkræft. Her ses hun på den røde løber med sin mand, John Travolta, i 2018.

OCALA: Skuespilleren Kelly Preston er død af brystkræft. Hun blev 57 år.

Det bekræfter hendes mand, skuespilleren John Travolta, i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Det er med tungt hjerte, at jeg må fortælle jer, at min smukke kone, Kelly, har tabt kampen mod brystkræft, skriver John Travolta.

- Hun har kæmpet en brav kamp med støtte og kærlighed fra så mange mennesker.

Kelly Preston døde søndag morgen efter et sygdomsforløb på to år, skriver det amerikanske ugeblad People.

Hun efterlader sig sin mand og deres fælles børn - en datter på 20 år og en søn på ni år. Derudover havde de to en søn, der døde som 16-årig i 2009.

John Travolta skriver i sit opslag på Instagram, at han og familien vil trække sig tilbage den kommende tid for at sørge.

- Jeg vil sætte noget tid af til at være der for mine børn, som har mistet deres mor. Så tilgiv mig på forhånd, hvis ikke I hører fra os en tid, skriver han.

Kelly Preston er kendt for sine roller i film som "SpaceCamp" fra 1986, "Jerry Maguire" fra 1996 og "For Love of the Game" fra 1999.

John Travolta og Kelly Preston blev gift i september 1991, da hun var gravid i anden måned.

Kelly Preston blev født i Honolulu i Hawaii. Hun blev uddannet skuespiller i Californien og fik sin første filmrolle i 1985 efter flere mindre roller på tv.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.