Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Skuespiller Peter Mygind har mistet sin far

Peter Myginds far, Søren Mygind, er død 86 år gammel, fortæller skuespilleren på Instagram.

Peter Myginds far, Søren Mygind, er død 86 år gammel, fortæller skuespilleren på Instagram.
Peter Myginds far blev for nylig hasteopereret for en udposning på hovedpulsåren.

KØBENHAVN: Stor sorg har ramt skuespiller Peter Mygind, som har mistet sin far, Søren Mygind, der er død, 86 år gammel.

Det fortæller den kendte skuespiller i et opslag på Instagram, hvor han har delt et billede af sin far, som den seneste tid har været indlagt på Rigshospitalet.

- Farvel far. Du har elsket livet. Du har været en kæmpe inspiration. Elsker dig, skriver Peter Mygind i en tekst til billedet.

Den 56-årige skuespiller fortalte i sidste uge til Ekstra Bladet, at hans far var blevet hasteopereret for en udposning på hovedpulsåren.

- Det har været meget dramatisk, og han har gennemgået en stor operation. Jeg er derude hver dag og læser for ham og holder ham med selskab.

- Jeg holder ham i hånden hver dag, og så er hans hustru, Anne Marie, så fantastisk til at passe på ham. Hun har passet på ham på en fantastisk måde, og hun er grunden til, at han er blevet så gammel, fortalte Peter Mygind til Ekstra Bladet.

Søren Mygind har i mange år arbejdet som forretningsmand i plastikindustrien.

Han var tidligere gift med Peter Myginds mor, skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm. De blev skilt, da Peter Mygind var otte år.

Se hans opslag her:

https://www.instagram.com/p/B8qkDd8heKG/

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.