Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Skuespiller fik stress: Humoren hjalp da det så mørkest ud

Farshad Kholghi står bag talkshowet "Fushus hjælpepakke", som udspringer af skuespillerens eget stressforløb.

Farshad Kholghi står bag talkshowet "Fushus hjælpepakke", som udspringer af skuespillerens eget stressforløb.
Farshad Kholghi ses her som talkshowværten Fushu i sit nye talkshow, "Fushus hjælpepakke". Han har blandt andre besøg af skuespilleren Troels Malling, sexologen Joan Ørting, TV2-værterne Janni Pedersen, Lene Beier og Jes Dorph og tv-personligheden Linse Kessler.

KØBENHAVN: Efter en periode med alt for meget om ørerne og en stuvende fuld kalender blev Farshad Kholghi sidste år overmandet af stress, som sendte den kendte skuespiller til tælling.

Forløbet blev samtidig startskuddet til det nye talkshow "Fushus hjælpepakke", hvor Farshad Kholghi indtager rollen som talkshowværten Fushu, som har besøg af kendte gæster - som TV2-værterne Janni Pedersen, Lene Beier og Jes Dorph og tv-personligheden Linse Kessler - til en snak om livets op- og nedture.

"Fushus hjælpepakke" kom som en idé udsprunget af skuespillerens eget stressforløb, hvor latter blev en ventil, fortæller han i en pressemeddelelse.

- Jeg ville gerne lave det her optimistiske show, som en slags ventil for den verden vi lever i, hvor kun dårlige nyheder erobrer forsiderne, siger han og fortsætter:

- For mig personligt var det nemlig humoren, der hjalp mig, da det så mørkest ud. Dette talkshow er fyldt med glæde og humor og fokuserer på de gode og inspirerende historier, der kan fungere som en stærk lykkepille for sjælen, forklarer Farshad Kholghi i pressemeddelelsen.

Samtalerne runder emner som selvmordstanker, frygt og det at være tilstede i nuet, og selv om talkshowet også vender de dystre sider af livet, så handler det om at inspirere andre og skabe glæde.

- Det er noget, som Fushu er verdensmester i, lyder det i pressemeddelelsen.

"Fushus hjælpepakke" kan ses på Facebook.

I rollen som programmets excentriske vært ses Farshad Kholghi, som er kendt fra landets revyscener og for sine roller i "Forbrydelsen", "Nordkraft" og "Bedrag".

Den 49-årige dansk-iranske skuespiller er desuden kendt som debattør og foredragsholder.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.