Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Skolelærer suspenderet i Bruxelles for profettegning

Ifølge borgmester i Bruxelles er lærer suspenderet, fordi han viste tegning af profeten, der var obskøn.

Ifølge borgmester i Bruxelles er lærer suspenderet, fordi han viste tegning af profeten, der var obskøn.
En skolelærer er blevet suspenderet i Bruxelles-forstaden Molenbeek, efter at han har vist en karikaturtegning af profeten Muhammed til sin klasse, Det oplyser en embedsmand i distriktet, hvor der bor mange muslimer. (Arkivfoto)

BRUXELLES: En skolelærer er blevet suspenderet i Bruxelles-forstaden Molenbeek, efter at han har vist en karikaturtegning af profeten Muhammed til sin klasse. Det oplyser en embedsmand i distriktet.

Den belgiske lærer viste tegningen, da han diskuterede drabet på den franske lærer Samuel Paty med eleverne.

Paty blev halshugget, efter at have vist en karikaturtegning af profeten Muhammed fra det franske satiremagasinet Charlie Hebdo.

Den belgiske lærer fremviste en af de samme tegninger og er nu suspenderet.

- Vor beslutning er udelukkende baseret på den kendsgerning, at der er tale om obskøne tegninger. Vi havde suspenderet ham også, hvis tegningerne ikke forestillede Muhammed, siger en talsmand for borgmesteren i Molenbeek, som har mange muslimske indbyggere.

Den pågældende tegning viser den afbildede person nøgen, så man ser hans kønsdele. De elever, som tegningen blev forelagt, er omkring 10-11 år.

- To eller tre forældre klagede, siger talsmanden.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har i meget stærke vendinger kritiseret Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, for at være antimuslimsk.

Udtalelserne kom i kølvandet på det voldsomme drab på læreren Samuel Paty.

Lørdag sagde Erdogan, at Macron bør blive mentalundersøgt på grund af den franske præsidents behandling af muslimer i Frankrig. Siden har Erdogan også opfordret til at boykotte franske varer.

Tidligere denne måned kaldte Macron desuden islam for "en religion i krise".

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.