Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sisto havde en depression: Jeg ville bare hjem fra VM

Pione Sisto fortæller, at han omkring VM i 2018 led af en depression, og at han slet ikke nød at være til VM.

Pione Sisto fortæller, at han omkring VM i 2018 led af en depression, og at han slet ikke nød at være til VM.
Pione Sisto har det svært i Celta for tiden, men hans problemer startede for flere år siden. (Arkivfoto)

CELTA: Den danske fodboldspiller Pione Sisto har været meget i vælten på det seneste i sin spanske klub Celta Vigo. En tur hjem til Danmark under Spaniens coronanedlukning har kostet bøde og popularitet.

Men i et interview med Politiken fortæller den ellers så smilende og driblestærke kantspiller, at hans problemer går længere tilbage. Helt tilbage til 2018 faktisk.

- Jeg kan bedst fortælle om de seneste to år ved at starte med denne her historie: Jeg nød overhovedet ikke at være til VM i 2018. Jeg ville bare hjem. Det er ikke engang løgn. Det siger lidt om, hvor jeg var henne, siger han til avisen.

- Jeg ville seriøst bare gerne hjem. Jeg var ligeglad med, hvordan det gik. Hvis vi blev slået ud, var det fint nok med mig, tænkte jeg. Jeg nød overhovedet ikke noget af en oplevelse, der burde være så fantastisk.

Sisto havde allerede i testkampene op til VM vist et mildest talt svingende niveau. Og hans ellers så fremragende individuelle kvaliteter var som forduftet.

Men bag de dårlige præstationer lå en forklaring, som Sisto holdt for sig selv.

- Jeg har kæmpet med at være glad de seneste to år, og jeg var det slet ikke i 2018. Jeg kunne mærke, at min krop var ved at bryde sammen, beretter Sisto til Politiken om tilføjer, at han også døjede med fysiske problemer.

- Derudover havde jeg også nogle private problemer, som jeg gerne vil holde for mig selv. Men sammenlagt skabte det hele en depression. Jeg var helt ude at skide. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller kom til Celta i 2016, hvor han blev hentet til for omkring 45 millioner kroner.

Opholdet startede fantastisk. Han leverede mange assister, nogle flotte mål og var populær blandt fansene.

Men med depressionen fulgte også dårligere præstationer, og de seneste sæsoner har Sisto været meget inde og ude af holdet.

Samtidig har han også mistet pladsen på landsholdet, hvor han står noteret for 21 kampe og et enkelt mål i rødt og hvidt.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.