Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sikkerhedsråd mødes om coronavirus efter kritik af FN-organet

Kina er skeptisk over for møde i FN's Sikkerhedsråd. Frygter det ender med kritik af Kina, siger diplomater.

Kina er skeptisk over for møde i FN's Sikkerhedsråd. Frygter det ender med kritik af Kina, siger diplomater.
Sådan plejer de 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd at mødes. Men torsdag, hvor de for første gang skal drøfte konsekvenserne af coronapandemien, bliver det via et videolink.

NEW YORK: FN's Sikkerhedsråd vil torsdag mødes for at drøfte coronavirus efter ugers tøven og uenighed.

Det bliver det første møde i Sikkerhedsrådet om, hvordan pandemien berører international sikkerhed.

FN's generalsekretær, António Guterres vil på et lukket møde briefe de 15 lande i forsamlingen. Det vil ske via et videolink, oplyser det nuværende formandsland, Den Dominikanske Republik.

Tyskland og otte andre medlemmer af Sikkerhedsrådet har anmodet om mødet.

Diplomater siger, at især Kina synes at være skeptisk over for mødet. De kinesiske diplomater frygter, at andre lande vil pege fingre ad Kina.

Coronavirus havde sit udspring i den kinesiske storby Wuhan. Formentlig i december.

Kilder siger til nyhedsbureauet dpa, at de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet - USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien - i adskillige uger har planlagt et møde mellem deres stats- og regeringschefer.

De har været mere opsat på et sådan møde end et møde i Sikkerhedsrådet.

Rådet er blevet kritiseret for ikke at have fundet en fælles indstilling til, hvordan man skal forholde sig til spredningen af virus. Og hvordan det kommer til at berøre international sikkerhed.

Louis Charbonneau fra organisationen Human Rights Watch siger til avisen New York Times, at FN's Sikkerhedsråd er "fuldstændig forsvundet" midt under den globale krise.

/ritzau/dpa

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.