Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sara Slott får plads i Team Danmarks bestyrelse

Den 33-årige hækkeløber skal være med til at tegne Danmarks vej til medaljer fremover ved siden af karrieren.

Den 33-årige hækkeløber skal være med til at tegne Danmarks vej til medaljer fremover ved siden af karrieren.
Hækkeløberen Sara Slott Petersen kommer fra 1. juni til at få et sæde i Team Danmarks bestyrelse. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Hvem ved bedre, hvordan man sikrer en OL-medalje, end en som selv har vundet en?

Det kan have været overvejelsen, da Danmarks Idrætsforbund (DIF) skulle udpege et nyt bestyrelsesmedlem til Team Danmarks bestyrelse.

Valget er nemlig faldet på den 33-årige hækkeløber Sara Slott Petersen, som i 2016 hentede OL-sølv i Rio i 400 meter hækkeløb.

Det skriver Jyllands-Posten.

Allerede fra 1. juni er hun en del af Team Danmarks bestyrelse, hvor hun bliver den første og eneste aktive atlet med en plads.

- Jeg har været med i dette game i rigtig lang tid og er en af de atleter, der ikke er nervøs for at ytre mig, også i forhold til politiske emner, siger hun til Jyllands-Posten.

- Mange atleter vil helst koncentrere sig fuldt ud om deres karriere. Men jeg har altid fundet det interessant at bruge min stemme. Det vil jeg også gøre fremadrettet i Team Danmarks bestyrelse.

Hun er udpeget til posten for en fireårig periode. I det første år, frem til det udskudte OL i Tokyo, vil hun forblive aktiv. Efter OL-stopper hun karrieren og fortsætter arbejdet i bestyrelsen.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har ønsket at styrke atleternes indflydelse i Team Danmark, som fordeler støttemidlerne til de danske atleter.

Ønsket kom i forlængelse af DR's afsløringer om kritisable forhold i Dansk Svømmeunion, hvor flere svømmere følte sig hængt ud ved blandt andet at blive vejet og kritiseret foran hinanden.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.