Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sager om brud på opholdsforbud skal for Østre Landsret

Tre personer slipper måske ikke alligevel for at betale bøder for overtrædelse af opholdsforbuddet.

Tre personer slipper måske ikke alligevel for at betale bøder for overtrædelse af opholdsforbuddet.
Tre personer blev i byretten frifundet for at bryde opholdsforbuddet på Islands Brygge og dermed også for at skulle betale en bøde på 2.500 kroner. Nu skal sagen afprøves i landsretten. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Den 26. april fik tre personer hver en bøde på 2.500 kroner for at bryde opholdsforbuddet på Islands Brygge i København.

Københavns Byret valgte dog at frifinde de tre.

Nu har anklagemyndigheden fået lov til at anke de tre frifindelser. Det skriver Statsadvokaten i København torsdag på Twitter. Dermed bliver det Østre Landsret, som endeligt skal afgøre sagerne.

Københavns Byret slog i dommene i september fast, at der ikke blev ført det fornødne bevis for, at de tre "kunne eller burde kunne se de opsatte skilte om opholdsforbuddet eller på anden måde burde have været bekendt med det".

De tre personer - to kvinder og en mand - fortalte i retten, at de ikke lagde mærke til skiltene den søndag i april.

En af dem - 28-årige Laura - fik en bøde om eftermiddagen, da hun satte sig med en veninde og fik en kop kaffe.

- For mig var det en principsag. Jeg synes ikke, at skiltningen var tilstrækkelig på den dag, hvor jeg gik på Islands Brygge, sagde hun efter frifindelsen.

Men nu kan dette argument igen blive aktuelt, når Østre Landsret skal afgøre sagen.

Ifølge vicestatsadvokat hos Statsadvokaten i København, Anders Riisager, er det ikke sagernes størrelse, der har fået anklagemyndigheden til at anke.

- Vi mener, at sagerne er af så principiel karakter, at landsretten skal tage et kig på dem, siger han.

Og det har Procesbevillingsnævnet været enig i og har derfor givet grønt lys til anken.

Sagerne var de første af sin slags, som kom for retten.

Opholdsforbuddet på Islands Brygge trådte i kraft lørdag 25. april klokken 21 og varede til 1. maj. Det indebar, at det var ulovligt at tage ophold i området, men i orden at gå igennem.

Politiet opsatte 50 laminerede skilte i A3-størrelse og 50 A4-skilte for at advare om forbuddet. Desuden kom kommunen med tre store plakatstandere.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.