Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sæson for influenza: 25 procent flere har booket vaccine

Personer over 85 år får særlig variant af influenzavaccine, der skal give fire gange så høj beskyttelse.

Personer over 85 år får særlig variant af influenzavaccine, der skal give fire gange så høj beskyttelse.
Danske Lægers Vaccinations Service ser flere bookinger af influenzavaccine end under en normal sæson. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: Der bliver travlhed hos læger landet over, når årets vaccine mod influenza frigives torsdag.

Hos Danske Lægers Vaccinations Service regner man at skulle prikke 25 procent flere danskere med vaccinenålen sammenlignet med en normal sæson.

Det forklarer speciallæge og medicinsk direktør Carsten Schade Larsen.

- Som det ser ud på bookingerne nu, tror vi på en fjerdedel flere, der ønsker at blive vaccineret, siger han.

Sidste år skete vaccinationer uden tidsbestilling, og 175.000 mødte op på dagen, da vaccinen blev frigivet.

I år sker det i andre rammer grundet corona.

Netop coronavirus er ifølge Carsten Schade Larsen en stor del af forklaringen på den større interesse.

- Symptomerne på influenza og coronavirus kan være de samme. Så hvis man får influenza, kan det være, man skal isolere sig og testes.

- Det kan være en forklaring på, at flere så vælger at lade sig vaccinere sig mod influenza, siger Carsten Schade Larsen.

Personer, der er fyldt 65, og særlige risikogrupper som eksempelvis kronisk syge, får vaccinen gratis.

Personer, der er fyldt 85, får ifølge Carsten Schade Larsen en særlig variant af vaccinen.

Den rummer op til fire gange så mange antistoffer mod virus som en normal vaccine.

- Den giver en bedre beskyttelse hos den her målgruppe, som ofte også har et ringere immunsystem end yngre, siger Carsten Schade Larsen.

Sundhedsmyndighederne har ikke nogen anbefaling om, at alle danskere lader sig vaccinere mod influenza.

- Det betyder ikke, at man ikke kan blive vaccineret. Men så skal man selv købe vaccinen. Det kan man selvfølgelig overveje, om det er en god idé, sagde overlæge Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen, forleden til Ritzau.

Hos Danske Lægers Vaccinations Service koster en influenzavaccine 200 kroner.

Man kan også blive vaccineret hos sin egen læge og på mange apoteker.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.