Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

S-gruppeformand undlader at bekræfte sin tillid til Frank Jensen

Nye sager om mulige krænkelser stiller ikke overborgmesteren bedre, siger S-gruppeformand i København.

Nye sager om mulige krænkelser stiller ikke overborgmesteren bedre, siger S-gruppeformand i København.
Lars Weiss (t.v.) er gruppeformand for Socialdemokratiet ved Borgerrepræsentationen i København. Han siger inden et krisemøde søndag, at "jeg ville fremstå som Komiske Ali, hvis jeg sagde, at det var gavnligt", at der er kommet nye sager om, at overborgmester Frank Jensen (S) skulle have krænket kvinder.

KØBENHAVN: Har gruppeformanden for Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen i København stadig tillid til overborgmester Frank Jensen (S), der er beskyldt for i en række tilfælde at have krænket kvinder?

Det fremgår ikke klart, da gruppeformand Lars Weiss trods flere spørgsmål undlod at svare på, hvorvidt tilliden til Frank Jensen består.

Spørgsmålene faldt, lige inden han søndag aften gik ind til et krisemøde på Københavns Rådhus, der er indkaldt af overborgmesteren på grund af en voksende stak af sager om mulige krænkelser.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Frank Jensen kan fortsætte som overborgmester i København, hvis sagerne mod ham om krænkelser står til troende, svarer Lars Weiss:

- Det tager vi på mødet.

Krisemødet begyndte klokken 18.30 søndag. Det er uvist, hvor længe det varer. På mødet er det planen, at Frank Jensen skal forklare, hvad der er op og ned i de sager, der er kommet frem om ham de seneste dage.

På mødet deltager partifæller i Borgerrepræsentationen, Socialdemokratiet i Københavns forretningsudvalg og partiets ni kredsformænd i hovedstaden.

For snart et årti siden blev Frank Jensen beskyldt for at have slikket på nogle festdeltagere på dansegulvet. Det skete i forbindelse med en julefrokost i 2011.

De seneste dage er der dog kommet nye sager til fra episoder i 2012 og 2017. Her skulle overborgmesteren have befamlet kvinder.

Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i København fortæller inden krisemødet, at hun har kendskab til otte sager mod overborgmesteren, herunder en sag fra 2019.

Og det er helt ny viden for S-gruppeformanden, der tilsyneladende ikke mener, at det stiller overborgmesteren godt.

- Jeg tror, jeg ville fremstå som Komiske Ali, hvis jeg sagde, at det var gavnligt, siger Lars Weiss.

Frank Jensen har siddet som overborgmester i København siden 2009. Han har på Facebook lørdag givet en undskyldning til sine partifæller og kvinderne for krænkelserne.

Efter mødet vil han tale med pressen, har han sagt. Det er uvist, hvornår det bliver.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.