Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

S-borgmester om udligning: Minister lytter ikke på kritik

Lejres borgmester har kritiseret regeringens udligningsudspil. Og det gør han fortsat efter ministermøde.

Lejres borgmester har kritiseret regeringens udligningsudspil. Og det gør han fortsat efter ministermøde.
Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre, er lige frustreret efter besøg hos indenrigsministeren om udligning.

KØBENHAVN: En af de mange socialdemokratiske borgmestre, der offentligt har kritiseret den socialdemokratiske regerings udspil til en udligningsreform, er Lejre Kommunes Carsten Rasmussen.

Han var onsdag til møde hos indenrigsminister Astrid Krag (S) for at tale sin sag. Mødet har ikke formildet borgmesteren, hvis kommune står til at skulle aflevere 29 millioner kroner, hvis regeringens udspil bliver vedtaget.

- Jeg kan ikke sige, at jeg er blevet mere tilfreds. Der var ikke den store lydhørhed over for mine argumenter, siger borgmesteren, der beskriver sig selv som "et godt stykke oppe i det røde felt" og fortsætter:

- Jeg har været med til mange udligningsreformer. Og jeg synes nok, at dette her er det værste, jeg overhovedet har været med til. Så jeg er oppe i det røde felt, ikke mindst fordi jeg kan se, at der er kommuner der skal modtage penge, der i forvejen ikke bruger dem, de får, siger Carsten Rasmussen.

Indenrigsminister Astrid Krag og statsminister Mette Frederiksen har trods kritikken fra egne og andres borgmestre fastholdt, at reformudspillet er godt, fornuftigt og mere retfærdigt. Men har udtrykt forståelse for borgmestres frustration over at skulle aflevere mere eller ikke få det, de havde håbet.

- Sådan er det jo, når man diskutere udligning. Der er selvfølgeligt nogle kommuner, der er ærgerlige over at skulle bidrage mere, sagde Mette Frederiksen tirsdag eftermiddag

Det har Carsten Rasmussen ikke meget til over for.

- Jeg bliver skuffet, når jeg bliver beskyldt for at være "ærgerlig". Det har ikke noget med at være ærgerlig at gøre.

- Det drejer sig om, om den service vi frem over kan give, er ret og rimeligt. Hvorfor skal børnene i Lejre Kommune have en dårligere skolegang en andre kommuner?

- Kan borgerne få den basale service, de har behov for? Det vil blive presset til det yderste med det, regeringen foreslår.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.