Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Rungsted låner NHL-spilleren Patrick Russell

Den usikre coronasituation har gjort, at Rungsted nu kan hente NHL-spilleren Patrick Russell.

Den usikre coronasituation har gjort, at Rungsted nu kan hente NHL-spilleren Patrick Russell.
Edmonton Oilers-spilleren Patrick Russell (nummer 52) skal tilbage til dansk ishockey og spille for Rungsted for en stund.

RUNGSTED: Rungsted Seier Capital har hentet NHL-spilleren Patrick Russell fra Edmonton Oilers.

Det meddeler de danske ishockeymestre på klubbens hjemmeside.

Dermed kan ishockeyfans se frem til mere dansk stjernestøv i Metal Ligaen, hvor flere klubber har hentet prominente danske spillere hjem.

I slutningen af august forlængede Edmonton Oilers kontrakten med 27-årige Patrick Russell, så aftalen også gjaldt hele den kommende sæson.

Men på grund af coronarestriktioner i NHL ved man endnu ikke, hvornår næste sæson i verdens bedste ishockeyliga kan sættes i gang.

Derfor har Rungsted Seier Capital fået mulighed for at indgå en låneaftale med Edmonton Oilers.

Den canadiske klub har stor interesse i, at Patrick Russell får noget kamptræning, forklarer Rungsted-sportschef Morten Hagen.

- Vi er selvfølgelig super glade for, at vi har fået en aftale i stand med Edmonton, siger Morten Hagen til klubbens hjemmeside.

De seneste uger har Rungsted haft dialog med Patrick Russell, hans agent og Edmonton Oilers, hvilket natten til onsdag udmøntede sig i en låneaftale.

- For nuværende har vi Gustav Green skadet, og derfor er Patrick en kærkommen forstærkning på angrebssiden, der kan give os noget dybde i den kommende tid, lyder det.

Patrick Russell, der har spillet tre VM-turneringer, kan allerede debutere i fredagens udekamp mod Herlev Eagles.

Patrick Russell er noteret for 51 NHL-kampe i karrieren. I den forgangne sæson spillede han 45 kampe for Edmonton-mandskabet og leverede fem assister, men ingen mål.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.