Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Roger Federer slår sig til tops på pengeliste

Det schweiziske tennisikon er den bedst betalte atlet i verden ifølge finansmagasinet Forbes' opgørelse.

Det schweiziske tennisikon er den bedst betalte atlet i verden ifølge finansmagasinet Forbes' opgørelse.
Roger Federer har 20 grand slam-titler på cv'et. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Det betaler sig at være rigtig, rigtig god til tennis.

Roger Federer er således den bedst betalte atlet i verden ifølge finansmagasinet Forbes' årlige opgørelse.

Den toppes af schweizeren, der det seneste år ifølge Forbes har indtjent 106,3 millioner dollar før skat, eller hvad der svarer til lidt over 700 millioner kroner.

Federer var sidste år nummer fem og er den første tennisspiller til at toppe listen, siden Forbes begyndte at lave den i 1990.

Langt det meste af tennisstjernens indtjening er gennem sponsorater. Således er "kun" 6,3 af de 106,3 millioner dollar præmiepenge.

Sidste år var fodboldspilleren Lionel Messi nummer et. Argentineren er i år forvist til tredjepladsen. Cristiano Ronaldo er nummer to, mens Neymar og basketballstjernen LeBron James fuldender top-5.

Årsagen til Federers topposition skal ifølge redaktør på Forbes Kurt Badenhausen findes i coronapandemien.

- Den udløste lønnedgang for fodboldstjernerne Messi og Ronaldo, hvilket førte til at en tennisspiller for første gang nogensinde er verdens højest betalte atlet.

Man skal ned på listens 29.-plads for at finde den første kvinde. Det er tennisspilleren Naomi Osaka, der i år har vippet Serena Williams af pinden som bedst betalte kvindelige atlet.

Japaneren har det seneste år tjent 37,4 millioner dollar eller cirka 250 millioner kroner.

Basketballspillere er med 35 den bedst repræsenterede gruppe af atleter på Forbes' top-100.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.