Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Rødovre slår Herning og stopper tung stime på isen

Efter fire nederlag i træk vandt Rødovre Mighty Bulls søndag for anden gang i sæsonen, da Herning blev slået.

Efter fire nederlag i træk vandt Rødovre Mighty Bulls søndag for anden gang i sæsonen, da Herning blev slået.
Rødovre Mighty Bulls har nu syv point efter syv kampe i Metal Ligaen. (Arkivfoto)

RØDOVRE: Rødovre Mighty Bulls har ikke fået den bedste start i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

Sæsonens første seks kampe bød kun på en enkelt sejr, men søndag fik holdet en smule oprejsning. Her blev Herning Blue Fox slået 6-4, og så kom Rødovre lidt ovenpå efter fire nederlag i træk.

Sejren blev grundlagt i tredje periode. Inden den stod der 3-3, men Rødovre tog altså sejren ved at sende pucken i mål yderligere tre gange inden for de sidste 20 minutter, mens Herning blot fik pyntet på resultatet med en enkelt scoring.

Steffen Klarskov Nielsen gjorde det først til 4-3 med sin anden scoring i kampen. Oliver Kjær fulgte op og sendte for alvor Rødovre på sejrskurs med sit mål til 5-3.

Hernings Morten Poulsen skabte spænding på ny ved at reducere, men Rødovres Phillip Schultz lukkede til sidst kampen.

Sejren bringer Rødovre op på syv point på syvendepladsen efter syv kampe. Herning har spillet otte kampe og har 12 point på femtepladsen.

Aalborg Pirates vandt søndag 4-1 over Sønderjyske og er dermed fortsat et enkelt point efter topholdet Rungsted Seier Capital.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.