Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Rigspolitiet sætter ind mod høj fart i den kommende uge

Fra mandag til søndag vil politiet gennemføre en målrettet indsats mod overtrædelser af fartgrænserne.

Fra mandag til søndag vil politiet gennemføre en målrettet indsats mod overtrædelser af fartgrænserne.
Politiet vil landet over fra mandag til søndag gennemføre en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser. Det varsler Rigspolitiet i en pressemeddelelse søndag.

KØBENHAVN: I den kommende uge sætter politiet ekstra fokus på bilister med for meget tryk på speederen.

Politiet vil landet over fra mandag til søndag gennemføre en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser. Det varsler Rigspolitiet i en pressemeddelelse søndag.

Den høje fart øger risikoen for ulykker markant og skaber utryghed hos andre trafikanter, lyder advarslen fra politiet. Selv en lille overskridelse kan få fatale følger.

Politiet vil både notere store og mindre overtrædelser af fartgrænsen.

I 62 procent af de dødsulykker, hvor farten spiller en rolle, er det nemlig en mindre overskridelse af hastigheden, der er en medvirkende årsag. Det oplyser politiet.

Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, fortæller, at politiet hvert år kaldes ud til utallige trafikulykker, der kunne være undgået, hvis fartgrænserne var overholdt.

- Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken, siger han blandt andet i politiets meddelelse.

- Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, fortsætter han.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.