Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Reservespillere formåede ikke at imponere Mourinho

Flere af Tottenhams marginalspillere fik chancen mod Royal Antwerp, men de greb den ikke, siger manager.

Flere af Tottenhams marginalspillere fik chancen mod Royal Antwerp, men de greb den ikke, siger manager.
Nederlag til Royal Antwerp gør det nemmere at vælge holdopstillingen fremover, siger Tottenhams manager, José Mourinho.

ANTWERPEN: Tottenhams manager, José Mourinho, er skuffet over de marginalspillere, som han torsdag gav chancen fra start i Europa League-kampen ude mod Royal Antwerp.

- Jeg ville gerne have lavet 11 udskiftninger efter første halvleg, siger han.

London-klubben tabte overraskende 0-1, og ifølge Mourinho er der kun én god ting af sige om det:

- Aftenen viser, at mine fremtidige valg af spillere vil være meget nemme, siger han efter dukkerten i Belgien.

Ifølge portugiseren formåede de spillere, som normalt må tage til takke med en plads på bænken eller oppe på tribunerne, ikke at gribe chancen, da den var der.

- Det er mit ansvar at give dem mulighederne. Men der er også deres mulighed for at gribe chancen med begge hænder og gøre sig fortjent til mere (spilletid, red.), tilføjer han.

Nederlaget var Tottenhams første siden sæsonpremieren.

En lang række reserver startede inde, men efter de første 45 minutter var holdet bagud, og Mourinho reagerede ved at skifte fire spillere ind - Pierre-Emile Højbjerg samt de offensive profiler Érik Lamela, Lucas og Son Heung-min.

11 minutter inde i anden halvleg kom også Harry Kane på banen, men alligevel lykkedes det ikke at forhindre nederlaget.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.