Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Rekordsalg i Norge af elbiler - men ikke nok ladestationer

Over 60.000 elbiler blev solgt i Norge i 2019. Men salget af elbiler er begyndt at falde.

Over 60.000 elbiler blev solgt i Norge i 2019. Men salget af elbiler er begyndt at falde.
I 2019 blev der solgt over 60.000 elbiler i Norge. Men det kniber med at etablere nok ladestandere.

OSLO: Sidste år blev der solgt over 60.000 elbiler i Norge, men de sidste tre måneder er salget gået tilbage for de eldrevne køretøjer.

Forklaringen synes at være, at udbygningen af ladestationer går for langsomt, rapporterer NRK.

42,4 procent af alle biler solgt i Norge i 2019 var elbiler. Det sætter Norge i en liga for sig selv, når det gælder at skifte brændselsdrevne biler ud med elbiler.

Men nu brydes den opadgående kurve for solgte elbiler over det meste af landet.

- Der er nok flere grunde til det, men af grundene kan være, at udbygningen af ladeinfrastruktur ikke sker hurtigt nok, siger Innu Berge fra Elbilforeningen.

Sveinung Rotevatn, der er viceminister for klima og miljø siger, at han ikke er urolig.

- Det vil altid være sådan, at der er udsving i salget af elbiler, men det er samtidig sådan, at der i fjor blev solgt flere elbiler end diesel- og benzinbiler. Der er ingen andre lande end Norge, som er i nærheden af det, siger han.

Det er navnlig i det nordlige Norge, hvor det kniber med at følge med, når det gælder opstillingen af ladestationer og de såkaldte hurtigladestationer.

Elbilforeningen mener, at den norske regering må tage flere konkrete initiativer for at kunne følge med, når det gælder ladestationer.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.