Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Rejsende fra højrisikolande skal vise negativ coronatest

Rejser man til Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, skal man vise en højst 72 timer gammel coronatest.

Rejser man til Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, skal man vise en højst 72 timer gammel coronatest.
Personer med bopæl i højrisikolande, der rejser ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, herunder arbejdstagere, skal nu kunne fremvise en negativ coronatest foretaget senest 72 timer før indrejsetidspunktet. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Personer bosat i højrisikolande, som rejser ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt formål, skal nu kunne fremvise en negativ coronatest. Det gælder også arbejdstagere.

Testen skal være foretaget senest 72 timer før indrejse. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse mandag.

Personer med bopæl i Norge, Sverige og Tyskland ikke omfattet af kravet.

Det betyder, at alle svenskere og tyskere er fri for at vise en negativ coronatest, når de kommer til landet med et anerkendelsesværdigt formål.

Nordmænd kan frit rejse ind i Danmark og er ikke begrænset af at skulle have et anerkendelsesværdigt formål.

Men resten af verden må altså have en test med. Kan man ikke fremvise en negativ test, der er taget inden for 72 timer før indrejsen, må man fra mandag regne med at blive afvist ved grænsen.

- De nye restriktioner vil dog i de første dage blive håndhævet med konduite, og man vil tage hensyn til, at borgerne skal have mulighed for at nå at indrette sig efter reglerne, skriver Rigspolitiet.

Er man dansk statsborger, må man rejse ind i Danmark uanset formål og uden at medbringe en negativ test.

Personer i transit må gerne rejse gennem Danmark. Det gælder uanset bopæl og transportmiddel. I de situationer bliver der ikke stillet krav om at vise en negativ coronatest.

Det er muligt at se listen over højrisikolande på coronasmitte.dk. Den opdateres hver torsdag.

Lørdag annoncerede Beskæftigelsesministeriet, at det fra mandag er et krav, at arbejdstagere fra udlandet skal have en negativ coronatest med sig for at få lov at krydse den danske grænse.

Det skyldes, at andelen af smittede med polsk herkomst har været stigende de seneste uger.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.