Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Red Barnet: Børnelokkere har fået bedre vilkår

22-årig mand er tiltalt for at have begået mere end 200 krænkelser mod piger og kvinder. Heriblandt overgreb.

22-årig mand er tiltalt for at have begået mere end 200 krænkelser mod piger og kvinder. Heriblandt overgreb.
Psykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen mener, at det, som vi engang kaldte børnelokkere, har fået bedre muligheder for at komme i kontakt med børn og unge via sociale medier med den hensigt at udnytte dem seksuelt. (Arkivfoto)

ESBJERG: - Internettet har gjort det lettere at være børnelokker.

Sådan siger psykolog og rådgiver hos Red Barnet Kuno Sørensen med henvisning til de store sager om digitale sexkrænkelser, der er kommet frem i den seneste tid.

Han mener, at det er blevet nemmere for de kriminelle krænkere at kommunikere med børn og unge, når det foregår online. Og så har børnelokkeren fået mere plads at bevæge sig på.

- På legepladsen vil der kun være lokale børn til stede, men online kan personen potentielt komme i kontakt med samtlige børn i Danmark, siger han.

Det er en aktuel sag om såkaldt grooming også et tegn på.

Tirsdag åbner Retten i Esbjerg dørene for en retssag mod en 22-årig mand, der er tiltalt for at have begået digitale seksuelle krænkelser og overgreb mod mere end 150 unge piger og kvinder.

Begrebet grooming dækker over, at en person, der typisk er en mand, kontakter et barn eller et ungt menneske gennem sociale medier.

- De viser sig først som søde og rare mennesker, der vil opbygge et venskab, siger Kuno Sørensen.

Når der så er blevet opbygget en fortrolig relation, vil børnene og de unge nogle gange komme til at blotte sig ved at sende intime og personlige billeder, som senere vil blive brugt af gerningsmanden til at afpresse dem.

Hvis man skal tro sagens 68-sider lange anklageskrift er det netop den fremgangsmåde, der er blevet brugt.

Her står det beskrevet, at den 22-årige skulle have brugt de sociale medier Snapchat og Yubo til at skabe en relation til pigerne.

Det fremgår desuden af anklageskriftet, at mange har nægtet at følge den 22-åriges seksuelle ønsker. Det er på trods af at være blevet truet med offentliggørelse af private fotos.

Kuno Sørensen opfordrer netop børn og unge til at træde på bremsen, hvis de kan mærke, at de bliver udsat for krænkelser eller afpresning.

- Tag fat i jeres mor, far eller søskende, hvis I står i en sådan situation, siger han.

Derudover ser han gerne, at man - så vidt det er muligt - dokumenterer krænkelsen, så der senere kan fremføres beviser mod udøveren.

Politiet opfordrer desuden forældre til at holde øje med deres børns færden på internettet.

Digitale seksuelle krænkelser kan nemlig få de samme konsekvenser, som hvis man bliver udsat for en fysisk voldtægt.

- Man mister tilliden til mennesker, og det kan få børn og unge til at trække sig fra omverdenen, forklarer Kuno Sørensen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.