Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Noget taler for en strammere lukning mener professor

En strammere nedlukning, der ligner den Danmark havde i foråret, kunne være brugbar nu, mener professor.

En strammere nedlukning, der ligner den Danmark havde i foråret, kunne være brugbar nu, mener professor.
Statsministeren og myndighederne holdt fredag eftermiddag pressemøde, hvor nye landsdækkende restriktioner i mod coronasmitte blev præsenteret. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Noget kunne tale for en endnu strammere lukning i nogle uger. Det virkede i foråret.

Det siger ledende overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen, om de nye landsdækkende coronarestriktioner.

- Smittetallene er vedvarende for høje, så fagligt kan man føle sig fristet til at lave en lukning, der ligner foråret, siger Henrik Nielsen.

Ifølge professoren tyder det på, at politikerne prøver at lave stramninger og samtidigt holde en hånd under erhvervslivet.

- Jeg opfatter det som om, at de prøver at balancere, fordi pengekassen ikke er uendelig, siger han med henvisning til især restaurationsbranchens udfordringer.

De nye landsdækkende restriktioner indebærer for eksempel, at restaurationer skal lukke klokken 22, mundbindskrav på restauranter, anbefalinger om hjemmearbejde og at forsamlingsforbuddet sænkes til 50 personer.

På pressemødet påpeger statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark ikke er i nærheden af en overbelastning af sygehusvæsnet.

- Det er vores overbevisning, at vi hele tiden skal have styr på situationen. Når vi ser en stigning som nu, skal vi slå ned, siger statsministeren.

Ifølge Henrik Nielsen er det vigtigt, at det er her og nu, der handles.

- Problemets omfang kan potentielt bliver langt større, hvis vi kommer bare en uge længere hen. Så vi måske ikke kan styre det, siger han.

Han påpeger, at hvis vi kommer forbi et vist punkt, så har vi ikke kapacitet til at spore og bryde smittekæder.

De nye restriktioner kommer på baggrund af den stigende registrerede coronasmitte i Danmark.

På pressemødet nævner direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, at et tiltag om mundbindskrav i supermarkeder "ligger i vores værktøjskasse".

Det seneste døgn er 454 personer registreret smittet med coronavirus.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.