Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Portugisisk Manchester United-stjerne funkler i udesejr

Bruno Fernandes spillede en stor kamp på midtbanen hos Manchester United, der tirsdag slog Brighton sikkert.

Bruno Fernandes spillede en stor kamp på midtbanen hos Manchester United, der tirsdag slog Brighton sikkert.
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær havde svært ved at skjule sin begejstring over Bruno Fernandes' præstation, da portugiseren blev skiftet ud.

BRIGHTON: Manchester United lader til at have ramt topformen, nu hvor Premier League-sæsonen går ind i den afsluttende fase.

Tirsdag aften kom der tre stensikre point på tavlen mod Brighton, der på eget græs blev slået 3-0 af Uniteds stjerner.

Særligt portugisiske Bruno Fernandes markerede sig flot med to mål og et stolpeskud.

Med sejren er United nu på den femteplads, der kan vise sig at give adgang til Champions League i den kommende sæson.

Under normale omstændigheder er det ellers kun de fire øverste pladser, der medfører en billet til Europas største klubturnering.

Men Manchester City er af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) blevet udelukket fra europæisk fodbold i to år, og selv om der kører en ankesag hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS), jagtes femtepladsen nok en smule mere end i andre sæsoner.

United har 52 point på femtepladsen. Der er to point op til Chelsea, der ligger nummer fire, men London-klubben har spillet en kamp mindre.

United har været stærkt kørende på det seneste, og tirsdagens kamp var ingen undtagelse.

Manager Ole Gunnar Solskjærs mandskab var en klasse bedre end Brighton, der ofte kom på glatis, når United-spillerne kombinerede.

18-årige Mason Greenwood åbnede scoringen efter et kvarter, da han dansede bolden forbi en modstander og knaldede den fladt i nettet.

Herefter stod der Bruno Fernandes på det meste.

Portugiseren havde tidligere i opgøret ramt stolpen, men efter 29 minutter blev et langskud fra vinterindkøbet lidt heldigt rettet af og gik i nettet.

Held var ikke indblandet, da midtbanespilleren reelt afgjorde kampen fem minutter inde i anden halvleg.

I en omstilling på meget højt niveau sendte Greenwood et perfekt indlæg ind til Fernandes, som flugtede United på 3-0.

Mens United kæmper med om Champions League-billetter, roder Brighton rundt i bunden. Holdet er på 15.-pladsen med seks point ned til nedrykningsstregen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.