Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Politiet trak stavene: Fodboldfans ville befri anholdt

Der blev affyret kanonslag og romerlys forud for pokalfinale i Esbjerg. Politiet melder om aggressive fans.

Der blev affyret kanonslag og romerlys forud for pokalfinale i Esbjerg. Politiet melder om aggressive fans.
AaB-fans i "futtog" foran stadion i Esbjerg onsdag aften.

ESBJERG: Det udviklede sig voldeligt, da fodboldklubberne AaB og Sønderjyske onsdag aften mødtes i pokalfinalen på stadion i Esbjerg.

Uroen opstod ikke på banen - men på tilskuerrækkerne og uden for stadion.

Her måtte politiet trække stavene for at styre AaB-tilhængere, som allerede inden kampen lavede ballade.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en redegørelse af forløbet, som endte med, at en større gruppe af fans blev anbragt i et såkaldt "futtog".

De pågældende fans var forinden blevet bedt om at sprede sig, da de ikke overholdt kravene om at holde afstand. Derfor vakte det siden opsigt, at de blev placeret på række - siddende tæt.

- De frihedsberøvede – i alt 38 personer – blev sat i tog i to rækker, men med afstand imellem sig.

- De rykkede selv sammen, da de sagde, at det er for anstrengende at sidde uden at kunne støtte sig op ad hinanden, skriver politiet.

En video af en episode uden for fodboldstadionet i Esbjerg har floreret på de sociale medier. Her ses en betjent slå en person med sin stav.

Videoen er sendt videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der skal vurdere optagelsen, og hvorvidt politiet er gået over stregen.

Det er uklart, hvad der er gået forud for episoden.

Politiet trak stave, da en større gruppe AaB-fans forlod stadion under kampen, og der opstod tumult. Men også inden kampen blev redskabet taget i brug. Her blev der affyret kanonslag og romerlys.

- Der blev kastet kanonslag tæt på blandt andet pressens repræsentanter, og en person bliver anholdt.

- Da det sker, forsøger de øvrige fans at befri ham. På det tidspunkt trak betjente stavene for at sikre, at anholdelsen kunne gennemføres, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

I alt blev cirka 40 fodboldfans tilbageholdt.

Alle undtagen en blev senere på aftenen løsladt. Den sidste blev sigtet for vold mod en politibetjent, som han spyttede på.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.