Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Politiet har rejst 59 sigtelser mod LTF siden forbud i 2018

Ud af 59 sigtelser mod LTF siden september 2018 handler 36 om at deltage i en forbudt forening, som banden er.

Ud af 59 sigtelser mod LTF siden september 2018 handler 36 om at deltage i en forbudt forening, som banden er.
Københavns Politi nedlagde - med tilladelse fra Rigsadvokaten - et midlertidigt forbud mod Loyal to Familia i september 2018. Forbuddet har været gældende siden. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: Der er samlet rejst 59 sigtelser mod Loyal to Familia (LTF), siden forbuddet mod banden trådte i kraft 4. september 2018.

Det skriver Politiken, som har fået aktindsigt i tal fra Rigspolitiet.

Det er ifølge politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter Henrik Sønderby svært at vurdere, om tallet er højt eller lavt.

- Vi har ikke tidligere haft forbudte foreninger. Så vi har ingen praktisk erfaring med sådan et forbud. Derfor er det svært at sige, om antallet af sigtelser er højt eller lavt.

- Men jeg mener ikke, at 59 sigtelser er overvældende mange, siger han til Politiken.

Ud af de 59 sigtelser handler 36 om at deltage i en forbudt forening. Det kan medføre bøder eller fængselsstraf op til to år.

De resterende 23 sigtelser er for at "besidde/anvende forbudte foreningskendetegn".

Forbuddet gjorde det ulovligt offentligt at fremvise eller anvende bandens navn eller logo. Straffen for denne overtrædelse kan være bøder eller fængsel i op til seks måneder.

Københavns Politi nedlagde - med tilladelse fra Rigsadvokaten - et midlertidigt forbud mod Loyal to Familia i september 2018. Forbuddet har været gældende siden.

I januar 2020 blev banden dømt til opløsning ved Københavns Byret.

I afgørelsen om opløsning lød konklusionen, at bandens eneste formål var ved gennem vold og brug af skydevåben at "skabe ulovlige økonomiske indtægter til medlemmerne af Loyal To Familia".

Politiets beslutning om opløsning var nødvendig "for at sikre borgerne og samfundet mod yderligere lovovertrædelser fra Loyal To Familia", stod der i dommen.

Sagen om opløsning af banden er anket til landsretten. Forbuddet mod Loyal To Familia gælder, mens sagen står på i landsretten.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.