Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Politiet dropper matchfixingsag efter AaB-kamp

Anklagemyndigheden har ikke fundet bevis for matchfixing i forbindelse med et gult kort til AaB's Jores Okore.

Anklagemyndigheden har ikke fundet bevis for matchfixing i forbindelse med et gult kort til AaB's Jores Okore.
AaB's Jores Okore slipper for en matchfixingsigtelse. Politiet kan ikke finde bevis for, at han har foretaget sig noget ulovligt.

AALBORG: Nordjyllands Politi standser efterforskningen af matchfixing i forbindelse med en AaB-kamp, som involverer et gult kort til Jores Okore. Det oplyser politiet fredag.

Flere onlinespiludbydere havde registreret et usædvanligt spilmønster på, at Okore i AaB's kamp 18. oktober 2019 mod OB ville modtage et gult kort i kampen.

Det gjorde han i det 92. minut af kampen.

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har efterforsket sagen, men man har ikke fundet bevis for, at hverken Okore eller andre har gjort noget ulovligt.

- Og vi skal for at kunne opnå dom i en straffesag uden for enhver rimelig tvivl føre bevis for tiltalens rigtighed, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi David Schmidt Hvelplund til politi.dk.

- Det er min opfattelse, at en fortsættelse af efterforskningen ikke vil kunne føre til, at vi kan sigte og tiltale nogen. Yderligere efterforskning vil med andre ord ikke kunne tilvejebringe et afgørende bevis i sagen. Derfor standser vi nu efterforskningen.

AaB-spilleren har været afhørt i sagen, men har ikke været sigtet, og det bliver han altså heller ikke.

Politiet har afhørt flere vidner samt gennemgået relevante transaktioner. Intet har ført til beviser for, at der har været foregået noget kriminelt.

Hvis politiet havde rejst sigtelse, ville det have været for overtrædelse af straffelovens paragraf 279 om bedrageri.

Det var Anti Doping Danmark (ADD), som havde anmeldt sagen til politiet. Som anmelder har AAD mulighed for at klage over politiets afgørelse.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.