Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Politi lukker kriminelt netværk i Europa efter at have smuglyttet

Fransk og hollandsk politi lukker netværk, der benyttes af organiserede kriminelle grupper over hele Europa.

Fransk og hollandsk politi lukker netværk, der benyttes af organiserede kriminelle grupper over hele Europa.
Ansatte installerer snydeprogram der åbner døren for hackere File picture illustration of the word ''password'' pictured through a magnifying glass on a computer screen taken in Berlin

HAAG: Fransk og hollandsk politi har under en koordineret indsats slået ned mod et krypteret telefonnetværk, der er blevet anvendt af organiserede kriminelle grupper over hele Europa.

Det skriver EU's politiagentur, Europol, i en pressemeddelelse.

Det krypterede netværk er blandt andet blevet brugt til planlægning af attentatforsøg og store narkohandler.

Politiet fra de to lande har foretaget adskillige anholdelser, efter at politiet selv hackede sig ind i systemet.

Med adgang til netværket kunne politiet læse millionvis af beskeder, der blev sendt mellem de mistænkte i sagen.

Det fortæller en talsmand for EU-agenturet Eurojust, som er et samarbejde mellem anklagemyndigheder på tværs af landegrænser, på et pressemøde i Haag.

Ved at hacke sig ind i systemet kunne politiet "forhindre kriminelle aktiviteter, inklusive voldelige angreb, korruption, drabsforsøg og narkosmugling i stor skala", skriver Europol i en pressemeddelelse.

Netværket - Encrochat - sendte en besked til sine brugere i juni, hvor alle blev bedt om at skille sig af med deres enheder, da netværkets servere var blevet "beslaglagt af regeringsinstanser".

Europol oplyser, at 46 medlemmer af den sicilianske mafia er blevet anholdt i aktionen. De anholdte i mafiaen menes at have være involveret i narkohandler, brug af skydevåben samt pengeafpresning og korruption.

Kripos, Norges enhed for bekæmpelse af organiseret og alvorlig kriminalitet, har deltaget i den internationale politiaktion. Det oplyser norsk politi i en pressemeddelelse.

På baggrund af samarbejdet har Kripos iværksat flere "omfattende efterforskninger" i Norge.

- Fælles for disse efterforskninger er, at de alle retter sig mod tunge kriminelle miljøer med international tilknytning, siger Eivind Borge, som er leder for efterforskningsafdelingen i Kripos, i pressemeddelelsen.

Ifølge Borge viser indsatsen værdien af internationalt politisamarbejde.

Britisk politi melder også om stort udbytte af den internationale aktion.

Politiet har udført sin største aktion nogensinde, hvor "ikoniske" figurer er blevet anholdt. Desuden er planer om kidnapninger og drab blevet stoppet som følge af indsatsen, oplyser politiet ifølge Reuters.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.