Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Drab på gymnasieelev skete efter skænderi og høje råb

Efter nedskydning af ung mand på Dirch Passers Allé på Frederiksberg mangler politiet tip fra vidner.

Efter nedskydning af ung mand på Dirch Passers Allé på Frederiksberg mangler politiet tip fra vidner.
Københavns Politi søger vidner i sagen om nedskydning af 18-årig på Frederiksberg fredag aften. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Skuddet mod en 18-årig mand, der døde søndag på Rigshospitalet, var efter alt at dømme næppe en nøje forberedt forbrydelse. Og der er ikke umiddelbart tegn på, at bander er involveret.

Sådan er Københavns Politis indtryk af sagen.

- Det ligner ikke et planlagt drab, siger vicepolitiinspektør Brian Belling mandag.

Det var fredag aften cirka klokken 20.45, at politiet fik alarmen fra Frederiksberg. Tidligere har det været fremme, at den 18-årige blev skudt på Finsensvej. Men det viser sig, at det skete på Dirch Passers Allé.

Den 18-årige var i selskab med et par bekendte, da nogle andre dukkede op. Vidner hørte, at det udviklede sig til et skænderi, og at der lød høje råb.

- Det er ret voldsomt og vanvittigt, siger vicepolitiinspektøren om, at der blev affyret skud med et medbragt våben. Den 18-årige blev ramt i hovedet.

- Vores indtryk er, at det er to grupperinger, der har en uenighed, siger Brian Belling om det mulige motiv.

De unge, der mødtes, er mellem 15 og 25 år, vurderer politiet. Til Ekstra Bladet oplyser vicepolitiinspektøren, at mødet varede i blot et minuts tid.

Gerningsmændene løb formentlig ad et stisystem langs KU.BE, som er et kulturhus med blandt andet bibliotek på Dirch Passers Allé ned mod jernbanen nær Flintholm Station. Her fører en gang- og cykelsti over sporene.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner i sagen. Både om forløbet op til skuddet og bagefter.

Mandag blev der på Falkonergårdens Gymnasium, hvor den 18-årige gik i 2. g, afholdt en mindehøjtidelighed, skriver ekstrabladet.dk.

Rektor Marianne Svendsen siger, at der blev holdt et minuts stilhed, ligesom der blev afspillet et musiknummer, som hans venner havde ønsket.

- Han var en supersød dreng, og han repræsenterede også sin klasse i elevrådet sidste år. Glad, sød og altid i godt humør, siger rektoren til ekstrabladet.dk om den dræbte.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.