Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Plejehjemsbeboer smittet med covid-19 i Aarhus

Aarhus Kommune skriver i en pressemeddelelse, at en beboer på et plejehjem er konstateret smittet.

Aarhus Kommune skriver i en pressemeddelelse, at en beboer på et plejehjem er konstateret smittet.
Borgerne i Frydenlund stod i kø fra morgenstunden for at blive coronatestet. Den mobile enhed i Aarhus fik hjælp af Region Nordjyllands personale til de mange test. Smitten spreder sig i Aarhus, hvor en plejehjemsbeboer søndag er konstateret smittet.

KØBENHAVN: En beboer på et plejehjem i Aarhus er konstateret smittet med covid-19. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Beboeren er bosiddende på plejehjemmet Thorsgården, der har aktiveret kommunens beredskabsplan.

Den indebærer blandt andet, at der lukkes for besøg på plejehjemmet med mindre de anses for at være kritiske.

- Vi skal gøre alt for, at beboerne fortsat oplever den pleje og omsorg, vi altid giver dem, selv om vi står i en særlig situation. Vi holder et ekstra vågent øje de kommende dage med symptomer hos beboere og medarbejdere.

- Vi har i forvejen skruet op for den daglige rengøring, sørger for ekstra grundig hygiejne og skærpet brug af værnemidler, skriver viceområdechef Kirsten Høgh Obling i meddelelsen.

Beboeren blev konstateret smittet, da vedkommende var indlagt på sygehus på grund af kritisk sygdom.

Ingen andre beboere på plejehjemmet, der ligger i bydelen Åbyhøj, udviser symptomer, skriver kommunen, der samtidig skriver, at der ikke har været konstateret hverken smittede beboere eller ansatte på de aarhusianske plejehjem siden 10. marts.

Aarhus har de seneste dage været ramt af et lokalt udbrud af covid-19. Der er indført obligatorisk mundbind i offentlig transport efter, at antallet af registrerede smittede er steget betydeligt.

Kommunen er sammen med Ringsted den i Danmark, hvor smitten spreder sig mest lige nu. Fredag og lørdag stod Aarhus for omkring halvdelen af alle nye registrerede smittede i Danmark.

Der er særligt stor fokus på smitte med covid-19 på plejehjem, da beboerne her typisk har mindre at stå imod med i forhold til sygdommen.

I alt er 60 procent - eller 370 - af dem, der er konstateret døde med covid-19 i Danmark over 80 år gamle.

I slutningen af april skrev Politiken, at en tredjedel af alle dødsfald var personer, der boede på plejehjem.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.