Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Par på Færøerne er fængslet i sag om overgreb på datter

Forbrydelse mod pige skal have stået på i længere tid, mener politiet.

Forbrydelse mod pige skal have stået på i længere tid, mener politiet.
Retten på Færøerne i Torshavn har haft grundlovsforhør fredag og lørdag i en sag om overgreb på et barn. (Arkivfoto)

TORSHAVN: I en længere periode blev en pige på Færøerne udsat for seksuelle overgreb. Det mener politiet, og i forbindelse med efterforskningen af sagen er en mand og en kvinde blevet varetægtsfængslet.

Kvinden er mor til barnet, har anklagemyndigheden på Færøerne oplyst på Twitter. Hun sigtes for at have medvirket til mandens påståede forbrydelser.

Kvinden, der er i 30'erne, blev varetægtsfængslet i et retsmøde i Torshavn lørdag. Om fredagen blev hendes mandlige ægtefælle ligeledes fængslet.

Fristen udløber 8. april, og ingen af dem har kæret rettens afgørelser, oplyser vicepolitimester Linda Margrethe Hesselberg i en mail.

Sagen mod manden drejer sig om flere paragraffer i straffeloven. Den ene handler om at udnytte en persons sindssygdom eller mentale retardering til at skaffe sig samleje med den pågældende. En anden drejer sig om samleje med stedbarn eller plejebarn under 18 år.

Som nævnt hævder politiet, at kvinden har medvirket, og hun sigtes desuden for at have krænket pigens blufærdighed.

- Sigtelserne omfatter en længere periode. Mere kan jeg ikke oplyse af hensyn til efterforskningen, lyder det fra vicepolitimester Linda Margrethe Hesselberg.

I øvrigt skal kvinden i de første dage af sin fængsling være isoleret.

Retsmøderne har været holdt bag lukkede døre. Der er ikke oplysninger om, hvordan de to stiller sig til sigtelserne.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.