Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Overvej dette før du køber bolig med eller af familien

Flere og flere køber bolig af eller sammen med øvrige familiemedlemmer. Nybolig og Danske Boligadvokater råder her til, hvordan I undgår konflikt.

Flere og flere køber bolig af eller sammen med øvrige familiemedlemmer. Nybolig og Danske Boligadvokater råder her til, hvordan I undgår konflikt.

Flere og flere bolighandler bliver i familien.

På fem år er antallet af handler, hvor ét familiemedlem sælger til et andet steget med 30 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Andre hælder mere til at købe helårsbolig sammen, hvor børn, børnebørn og bedsteforældre eksempelvis deler en tofamiliers villa.

- Begge dele er i fremgang. Og der er ofte et element af, at forældrene måske har noget købekraft eller friværdi, de gerne vil hjælpe børnene med, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef hos Nybolig.

Det fælles boligkøb kan også handle om tryghed og mere tid generationerne imellem.

Familiehandlen - hvor ét familiemedlem sælger til et andet - kan derimod være en form for arveforskud eller måde at holde huset i familien.

For familiehandlen er rent juridisk forbundet med nogle lempelige regler og økonomiske fordele.

- Uanset bevæggrunden bør man have klare rammer på forhånd. For man skal altid være varsom, når man trækker penge ind i en familierelation, siger Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske Boligadvokater.

Hvis I køber bolig sammen, så læg en skriftlig tiårsplan.

For én ting er det æstetiske: at voksne børn og bedsteforældre måske ikke har samme smag i højglans-tegl eller farven på træværket.

Noget andet er økonomi og vedligehold:

- Nogle synes måske, at taget snart bør vedligeholdes, mens andre synes, at det er for dyrt og godt kan vente, siger Thomas Hovgaard.

Rene linjer er lige så vigtigt, hvis der derimod er tale om forældre, som eksempelvis sælger hus til ét af deres voksne børn, tilføjer Niels Erlandsen.

Ved en såkaldt familieoverdragelse har man lov til at sælge huset til den offentlige vurdering fratrukket 15 procent.

Det vil sige, at et hus med en offentlig vurdering på en million, kan sælges til 850.000 kroner - mens det via ejendomsmægler måske havde givet 1,5 millioner i kassen.

Samtidig giver familiehandlen mulighed for at overdrage noget arv på forskud, uden at der skal betales samme afgift af det. Og forældrene kan oprette et gældsbrev, hvor barnet kan låne på gunstige vilkår.

- Deri ligger en økonomisk værdi og en form for gaveoverdragelse. Det kan give et økonomisk misforhold, hvor de andre søskende måske synes, at huset blev solgt for billigt, nævner Niels Erlandsen.

Så tal om, hvad overdragelsen repræsenterer af værdi.

Det kan være, at de andre søskende skal have en lidt større del af arven som "kompensation" for husoverdragelsens iboende pengegave. Dette kan reguleres i et testamente.

Det kan også være, at de bare er glade for, at huset bliver i familien.

- Men tal om det. For der er intet som penge, der kan skille familier ad. Og et hus repræsenterer en stor værdi, tilføjer Thomas Hovgaard.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.