Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Otte personer frygtes dræbt i flykollision i USA

To lig er bjærget, og seks andre frygtes døde, efter at to fly er sunket i en sø efter at være kollideret.

To lig er bjærget, og seks andre frygtes døde, efter at to fly er sunket i en sø efter at være kollideret.
Det ene fly fra ulykken i Idaho var af flytypen Cessna 206. Her ses et fly af typen efter et styrt i Kenya i 2019. (Arkivfoto.)

IDAHO: Otte personer frygtes dræbt i en kollision mellem to fly over søen Coeur d'Alene i Idaho i USA.

Det oplyser politikommissær i distriktet Kootenai Ryan Higgins til det amerikanske medie CNN.

Anmeldelsen om kollisionen kom omkring klokken 14.20 søndag lokal tid, siger Ryan Higgins til mediet.

To lig blev bjerget, før de to fly sank i søen efter kollisionen. Derudover savnes seks andre personer, som politiet frygter er døde.

Ifølge politiet er der både børn og voksne blandt de døde.

Politiet siger til CNN, at det stadig er ved at undersøge omstændighederne bag kollisionen.

De to fly ligger på 38 meters dybde og bliver bjærget mandag eller tirsdag.

Et af flyene var et Cessna 206, oplyser en talsmand for USA's luftfartsadministration (FAA) til CNN. Det er stadig ukendt, hvilken flytype det andet fly er.

Både FAA og USA's komité for transportsikkerhed undersøger kollisionen.

Ifølge Ryan Higgins var Coeur d'Alen-søen fyldt med personer på både, der fejrede uafhængighedsdagen, 4. juli. Dermed har der været mange vidner til ulykken, siger han.

Et af vidnerne siger til lokalmediet Kxly.com, at flere personer fra deres båd hoppede i vandet for at bjerge ligene fra flyene.

- Jeg så eksplosionen og vragrester falde ned. Vi var de første på stedet og så to personer i vandet, siger Carissa Lehmkuhl til Kxly.com.

- To fra vores båd hoppede i vandet og fik fat i dem, så de ikke flød væk, siger hun.

Ryan Higgins siger til lokalmediet, at politiet er i gang med at undersøge søen med dykkere og sonar for at lokalisere de manglende seks personer, som formodes døde.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.