Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Otte coronasmittede er døde i Sverige på et døgn

Det er positivt, at antallet af patienter på intensiv og smitte blandt ældre er stabilt, siger epidemiolog.

Det er positivt, at antallet af patienter på intensiv og smitte blandt ældre er stabilt, siger epidemiolog.
Svenske soldater er i gang med at bygge et felthospital i et messecenter i Stockholm for at få plads til coronapatienter. Omkring halvdelen af alle smittede og dødsfald er i og omkring den svenske hovedstad.

STOCKHOLM: Sverige har nu i alt 110 døde som følge af coronavirus. Det oplyser statsepidemiolog Anders Tegnell.

Det er en stigning fra 102 coronarelaterede dødsfald et døgn tidligere.

Et af dødsofrene er en yngre mand i 30'erne fra Jönköping-regionen i Småland i det sydlige Sverige, rapporterer tv-stationen SVT.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om den afdøde havde en underliggende sygdom.

Omkring 3700 er bekræftet smittet med coronavirus i Sverige. Lørdag var der 3447 bekræftede smittetilfælde. Tallet er faldet fra omkring 400 til 250 bekræftede smittetilfælde.

- Det, der ser lidt positivt ud, er, at vi havde en ret stor stigning blandt ældre, men de seneste dage er den stigning stabiliseret, siger Tegnell.

Antallet af patienter i intensiv behandling var lørdag på 239 og er søndag steget en smule til 255. Men set over nogle dage har tallet været stabilt, og der er også patienter, der udskrives fra intensiv, påpeger epidemiologen.

- De seneste tre-fire dage har vi ligget på omtrent lige mange tilfælde per dag. Det er en positiv udvikling, siger Tegnell.

Den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, er nu i færd med at teste mulige smittede udenfor hospitalerne. Det sker ved, at medarbejdere fra forsvaret tester 700 tilfældige personer i deres hjem.

Resultatet af de test ventes klar i slutningen af næste uge.

/ritzau/TT

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.