Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Nyt notat: Etnisk fordeling på gymnasier bliver mere skæv

Regeringen tager hul på de første politiske drøftelser om en ny model for fordeling af elever på gymnasierne.

Regeringen tager hul på de første politiske drøftelser om en ny model for fordeling af elever på gymnasierne.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Folketingets partier begynder onsdag sættemøder om en kommende fordeling af elever på landets gymnasier.

KØBENHAVN: For mange gymnasier kæmper med en skæv etnisk fordeling af eleverne, fordi unge med ikkevestlig baggrund søger mod relativt få gymnasier.

Og hvis det står til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) må maksimalt hver tredje elev på alle landets gymnasier være indvandrer ellers efterkommer fra et ikkevestligt land.

Det siger Pernille Rosenkrantz-Theil forud for, at hun onsdag tager hul på de første drøftelser med Folketingets partier om en ny model for fordeling af elever på gymnasierne.

- Vi har den klare sigtelinje, at vi skal have gymnasier, der afspejler det samfund, de ligger i. Vi skal ned under de 30 procent, og der skal være en mere ligelig fordeling af elever på gymnasierne, end der er i dag, siger hun.

- Det er, fordi vi opfatter det som en utrolig vigtig del af det at uddanne sig, at man lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

Et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at andelen af elever med ikkevestlig baggrund er steget markant på en række gymnasier igennem det seneste årti.

I 2012 var der seks gymnasier, hvor andelen af elever med ikkevestlig baggrund var større end 30 procent. I 2019 var det steget til 15 gymnasier.

Diskussionen om etnisk opdelte gymnasier er ikke ny.

Den tidligere regering havde også stor opmærksomhed på problemet, og der blev nedsat et ekspertudvalg, som skulle komme med anbefalinger til mulige modeller.

Ekspertgruppen fremlagde i februar sin bud på en række modeller, som kan løse udfordringen med den skæve elevfordeling.

Eksperterne anbefaler selv en såkaldt klyngemodel, hvor minimum tre gymnasier eller gymnasieafdelinger samles.

Der er lagt op til, at det er ministeriet, som skal inddele i klynger. Eleverne, som bor i klyngens geografiske område, skal så fordeles mellem gymnasierne med udgangspunkt i deres grundskolekarakterer.

Pernille Rosenkrantz-Theil pointerer, at regeringen ikke har lagt sig fast på en model endnu. Men hun synes, at klyngemodellen har den svaghed, at det fjerner elevernes frie valg.

- Vi har fået et rigtig godt udgangspunkt, men der er også nogle udfordringer, som ikke bliver løst af ekspertgruppen, siger hun.

- Det er eksempelvis forholdet mellem frit valg, hvor jeg synes, at de modeller, der er lagt op til, går meget langt i forhold til at begrænse det frie valg.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke løfte sløret for regeringens holdning til, om det eksempelvis skal være etnicitet eller karaktergennemsnit, der skal være udgangspunktet i fordelingen af elever fremover.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.