Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Nye coronarestriktioner: Slut med private besøg i Nordengland

Omkring fire millioner mennesker rammes af nye restriktioner i det nordlige England efter ny smittestigning.

Omkring fire millioner mennesker rammes af nye restriktioner i det nordlige England efter ny smittestigning.
I det nordlige England må folk ikke længere omgås personer fra andre husstande - hverken i private hjem eller på barer, caféer, i kirker eller moskéer.

LONDON: Storbritannien indfører nye restriktioner i det nordlige England.

Det sker, efter at der er blevet registreret stigende smittetal, hvilket har skabt bekymring for en anden bølge af coronavirus.

Omkring fire millioner mennesker i Nordengland får nu besked på at undgå kontakt med personer fra andre husstande.

Det gælder i Greater Manchester, der er den største by i det nordlige England, og dele af West Yorkshire og East Lancashire.

Her opfordres indbyggerne til ikke at socialisere med folk, de ikke bor sammen med. Hverken i private hjem eller haver.

Folk må dog fortsat gerne gå på job.

Men også på barer, caféer, i butikker, kirker og moskéer opfordres folk til at undgå kontakt med personer fra andre husstande.

Hvis man bryder retningslinjerne, kan man blive idømt en bøde på 100 pund. Det svarer til over 800 danske kroner.

De nye restriktioner er blevet indført i al hast, efter at Storbritannien har set den største stigning i smittetal i mere end en måned.

Restriktionerne kommer også samtidig med, at den muslimske højtid eid torsdag er blevet indledt.

Den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, erkender, at nedlukningen får sociale konsekvenser.

- Problemet med virusset er, at det trives i den sociale kontakt, som gør livet værd at leve, siger han.

- Jeg forstår fuldstændig de menneskelige konsekvenser af dette, men desværre er det sådan, virusset spreder sig.

Hancock afviser, at der allerede nu er en anden bølge af coronavirus i udbrud i Storbritannien.

- Vi kan se, at der er en anden bølge i Europa, siger han.

- Den er ikke her endnu, og vi er fast besluttede på at tage alle de nødvendige skridt for at undgå det.

De officielle data viser, at der det seneste døgn er blevet registreret 846 nye smittetilfælde i Storbritannien.

Det er det højeste antal nye smittede siden 28. juni.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.