Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Ny aftale skal sikre lokale busser og tog trods corona

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at videreføre kompensationsordning til trafikselskaber.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at videreføre kompensationsordning til trafikselskaber.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om fortsat kompensation til trafikselskaberne. Den skal sikre, at lokale ruter kan opretholdes trods færre passagerer på grund af corona.

KØBENHAVN: Corona betyder flere steder færre passagerer i lokale tog og busser. Men det skal ikke føre til, at ruter nedlægges. Sådan lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S).

Udmeldingen kommer, efter at regeringen torsdag har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om at videreføre kompensationsordning til trafikselskaber.

Aftalen betyder, at der ikke indføres serviceforringelser i det kommunale og regionale kollektive trafikniveau i 2021, siger transportminister Benny Engelbrecht:

- I en ganske usædvanlig covid-19 situation har trafikselskaberne gjort, hvad de kunne for at sikre, at der trods få passagerer fortsat var en kollektiv trafik. Dermed har sygeplejersker og medarbejdere i supermarkederne kunnet komme på arbejde.

- Det er klart, at der er en regning, som vi også skal være med til at betale fra fællesskabets side. Det har vi nu en aftale om, siger Benny Engelbrecht.

Aftalen afsætter en ramme på op til 362 millioner kroner, som trafikselskaberne kan få i kompensation. Det skal sikre, at busserne fortsat kører trods få passagerer.

På grund af den store usikkerhed omkring udviklingen i smitten har parterne samtidig aftalt, at der kan komme flere penge, hvis der skulle være behov. Det skal i givet fald aftales i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022.

Ifølge næstformanden i Danske Regioner, Ulla Astman, vil aftalen holde hånden under den kollektive trafik.

- Vi vil følge passagerudviklingen meget tæt i den kommende tid, så vi sikrer os, at den kollektive transport også i 2021 og fremefter kan spille en afgørende rolle for danskernes mobilitet, siger Ulla Astman

Formand for KL Jacob Bundsgaard mener, at aftalen fjerner en del af usikkerheden for den lokale trafik:

- Det er vigtigt, at man som borger har en sikkerhed for, at man kan færdes trygt og på vanlig vis med busser, tog og flextrafik - også i en tid, hvor meget andet i ens hverdag ser helt anderledes ud, siger Jacob Bundsgaard.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.