Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Nu skal stående bar- og restaurantgæster bære mundbind

I 18 kommuner skal stående gæster på barer og restauranter og ansatte med kundekontakt nu bære mundbind.

I 18 kommuner skal stående gæster på barer og restauranter og ansatte med kundekontakt nu bære mundbind.
Den seneste tids smittestigning betyder, at bar- og restaurantgæster i 17 hovedstadskommuner og Odense de næste 14 dage skal bære mundbind indenfor, når de står op. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Ved midnat trådte en ny bekendtgørelse om krav om mundbind på serveringssteder i hovedstadsområdet og Odense i kraft.

De nye regler betyder, at gæster foreløbigt frem til 1. oktober skal have mundbind på indenfor på barer og restauranter. Dog kun når de står op. Ikke når de sidder ned.

Bekendtgørelsen er offentliggjort af Sundheds- og Ældreministeriet på Retsinformation.dk.

Også ansatte med kundekontakt skal have mundbind på.

Restriktionerne, der ikke gælder for børn under 12 år, er indført for at forebygge og inddæmme smitten med coronavirus.

Fra torsdag gælder det også, at restauranter, barer og caféer de næste to uger skal lukke klokken 22.00 i stedet for til midnat som hidtil. Også hvis der er tale om private arrangementer på restaurationerne.

Onsdag opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) de unge til at skrue ned for festerne for at forhindre smitte.

- I det næste stykke tid bør I skrue ned for festerne. Alle skal overholde retningslinjerne, og vi skal alle sammen tænke over, at vi ikke ses med for mange mennesker for tæt på, sagde hun i en tale under et møde i Grønt Erhvervsforum.

Statsministeren gjorde det samtidig klart, at smitten ikke kun er for høj i Storkøbenhavn og blandt de unge.

Smitten er således til stede i alle aldersgrupper og i de fleste dele af landet.

- Vi har nu mere end 50 kommuner, som er over bekymringsgrænsen på 20 smittede per 100.00 indbyggere, sagde statsministeren.

Regeringen råder derfor til, at også private fester i hjemmene slutter klokken 22.00.

Tidligere onsdag opfordrede faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak til, at man i efteråret begrænser antallet af personer, man ses med, til fem eller ti.

De nye regler om krav om mundbind på serveringssteder gælder i kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Odense, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.