Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Norwegian varsler opsigelser af alle kabineansatte i Sverige

Norwegian har varslet opsigelser af kabineansatte i Sverige på grund af coronavirusset.

Norwegian har varslet opsigelser af kabineansatte i Sverige på grund af coronavirusset.
Flyselskapet Norwegian er hårdt presset af coronavirusset, som holder de fleste fly på jorden. I forvejen kæmper selskabet med en svækket økonomi og en høj gæld.

KØBENHAVN: Norwegian har varslet opsigelser for alle sine kabineansatte i Sverige.

Ifølge nyhedsbureauet TT er det omkring 400 personer, hvilket svarer til halvdelen af de ansatte i Sverige.

I de skandinaviske lande er det muligt at sende ansatte hjem midlertidigt med løn, hvor staten går ind og kompenserer en del af lønnen.

De svenske kabineansatte er varslet opsagt, da ordningen er dyrere for Norwegian i Sverige.

- Reglerne for permittering (ordningen for lønkompensation, red.) er anderledes i Sverige, da arbejdsgiver blandt andet pålægges at dække en stor andel af de ansattes løn, siger informationsdirektør Lasse Sandaker-Nielsen.

- De opsagte er sikret retten til at komme tilbage i job, når aktiviteten kommer i gang igen. Den ret har de i tolv måneder, siger han til Dagens Næringsliv.

Det norske flyselskab er i øjeblikket presset hårdt af coronavirusset, som holder de fleste fly på jorden.

I forvejen kæmper selskabet med en svækket økonomi og en høj gæld.

Selskabet har i løbet af den seneste tid flere gange slået på tromme for, at de skandinaviske regeringer må på banen med økonomisk hjælp for at redde selskabet.

Den norske regering har allerede søsat en hjælpepakke på tre milliarder norske kroner, men der er en række betingelser - blandt andet at selskabet selv skal skaffe tre milliarder norske kroner - for at få udløst hele pakken, som Norwegian endnu ikke har levet op til.

Norwegian har i alt 11.000 ansatte. Langt størstedelen er sendt hjem i øjeblikket.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.