Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Norge vil kriminalisere doping og ramme syndere økonomisk

Doping er økonomisk kriminalitet, mener norsk justitskomité, som vil have det ført ind i straffeloven.

Doping er økonomisk kriminalitet, mener norsk justitskomité, som vil have det ført ind i straffeloven.
Langrendsstjernen Therese Johaug har tidligere afsonet en dopingdom. (Arkivfoto)

OSLO: Bliver atleter afsløret i brug af doping, koster det en karantæne. Men i kampen mod de ulovlige medicinske genveje er Norge klar til træde på speederen.

Justitskomitéen i Stortinget er således klar med et lovforslag om at kriminalisere doping i idræt og gøre det muligt at tage præmiepengene fra dopingdømte udøvere.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

- Vi anser doping som økonomisk kriminalitet, siger Peter Frølich, som er retspolitisk ordfører for partiet Høyre.

Hvis forslaget går igennem, vil brug af doping få en plads i straffeloven, således at udøvere kan retsforfølges i det civile system ud over at blive udelukket af sportens egne retsinstanser.

Ønsket om at kriminalisere doping fik yderligere luft under vingerne med skandalen ved langrends-VM i 2019 i Østrig, hvor flere udøvere blev taget for doping.

Her havde østrigsk politi langt flere beføjelser end for eksempel norsk politi ville have det i en lignende sag i Norge, fordi doping er kriminaliseret i Østrig.

- For at norsk politi skal kunne gøre som kollegerne i Østrig, så kræves der lovændringer. Det vil vi sørge for nu, siger Peter Frølich.

/ritzau/NTB

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.