Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Norge indfører karantænekrav for danskere fra lørdag

Norge fraråder ikke-nødvendige rejser til hele Danmark og indfører karantænekrav, meddeler norsk ministerium.

Norge fraråder ikke-nødvendige rejser til hele Danmark og indfører karantænekrav, meddeler norsk ministerium.
Den norske regering har endnu ikke officielt meldt ud, hvorvidt Region Nordjylland og Region Sjælland er omfattet af et karantænekrav i Norge. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Norge indfører fra midnat natten til lørdag krav om karantæne for rejsende fra Region Sjælland og Region Nordjylland.

Det skriver det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Rejsende fra hele Danmark skal dermed i ti dages karantæne ved ankomsten til Norge.

Det samme gælder rejsende fra Færøerne. Det gælder dog ikke Grønland. Det meddeler det danske udenrigsministerium.

Norge anbefalede i forvejen karantæne for indrejsende fra regionerne Syddanmark, Hovedstaden og Midtjylland.

Nu er Sjælland og Nordjylland tilføjet til denne liste, og dermed er hele Danmark på listen over de såkaldte røde lande.

Ændringerne får ikke de danske myndigheder til at fraråde rejser til Norge. Ifølge Udenrigsministeriet er det nemlig fortsat muligt at afholde ferie i landet, hvis man opholder sig på "et passende karantænested".

Meldingen fra det danske udenrigsministerium kom, før der forelå nogen officiel melding fra de norske myndigheder om rejsevejledningerne til og fra Danmark. Men denne melding kom torsdag aften.

Tidligere i denne uge kom der en anbefaling fra Norges sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), om, at de to tilbageværende regioner også bør omfattes af karantænekravet.

Det er stigende smitte i Region Sjælland og Region Nordjylland, der ligger til grund for anbefalingen fra den norske sundhedsstyrelse.

Det skyldes, at regionerne har registreret flere end 40 smittede per 100.000 indbyggere over en uge, skrev FHI i en pressemeddelelse tirsdag.

Det er dog i sidste ende Norges regering, der skal beslutte, om den vil følge anbefalingen.

Den norske regering har hidtil fulgt de anbefalinger for indrejse, som den norske sundhedsstyrelse er kommet med.

Ud over Danmark er også Estland og den finske region Södra Savolax kommet på listen over steder, som Norge fraråder rejser til.

Omvendt går to svenske regioner - Kalmar og Blekinge - samt den finske region Kajanaland fra rød til gul.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.