Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Norge har for første gang ingen coronapatienter i respirator

Norske hospitaler har mandag for første gang siden virusudbruddets start ingen coronapatienter i respirator.

Norske hospitaler har mandag for første gang siden virusudbruddets start ingen coronapatienter i respirator.
Oslofærgen sejler igen mellem Danmark og Norge, hvor myndighederne atter har givet grønt lys til rejser mellem landene. Norge melder om et meget lavt antal smittede og døde med coronavirus, og der er ikke længere patienter i respirator. (Arkivfoto).

OSLO: Der er ikke længere nogen coronapatienter i Norge, der ligger i respirator. Det er første gang siden 10. marts.

Det oplyser de norske sundhedsmyndigheder, skriver den norske avis VG.

I alt er seks patienter mandag indlagt med coronavirus på norske hospitaler, men ingen af dem har altså behov for behandling med respirator.

En af de seks patienter er dog fortsat indlagt på intensiv, skriver nyhedsbureauet NTB.

De indlagte befinder sig alle i det sydøstlige Norge.

Siden coronavirusset brød ud i Norge, er i alt 8981 nordmænd blevet testet positive for virusset.

Norge har ligesom Danmark formået at stabilisere smittespredningen og holde antallet af dødsfald på et relativt lavt niveau.

Omkring 250 nordmænd er registreret døde med coronavirus, siden virusset brød ud i landet.

Til sammenligning er der i Danmark konstateret over 12.900 smittede, mens over 600 patienter er registreret døde med coronavirus.

Sverige har derimod skilt sig væsentligt ud sammenlignet med Norge og Danmark.

De svenske myndigheder har hidtil registreret over 5500 dødsfald blandt coronapatienter, mens flere end 74.800 er testet positive for virusset.

Derfor fraråder Danmark og flere andre lande fortsat rejser til Sverige, mens der eller er blevet åbnet for rejser til størstedelen af de europæiske lande.

Danmark har dog givet grønt lys for rejser til udvalgte svenske regioner, heriblandt Skåne, Blekinge og Kronoberg.

Fredag valgte Norge at følge i Danmarks fodspor og sige god for rejser til og fra de tre regioner.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.