Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Nikolaj Coster-Waldau hepper på sin dansende hustru

Når Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst langt i "Vild med dans", kan Nikolaj Coster-Waldau nå med i studiet.

Når Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst langt i "Vild med dans", kan Nikolaj Coster-Waldau nå med i studiet.
Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst er sikret sig i hvert fald to uger mere i "Vild med dans". Næste fredag stemmes ingen par ud, da der samles ind til "Knæk Cancer".

KØBENHAVN: Der blev hevet både sæsonens første syv- og ottetaller op, da skuespillerinden Nukâka Coster-Waldau og partner Silas Holst dansede moderne dans i fredagens "Vild med dans".

Dansen, der blev honoreret med 33 point af dommerkvintetten, var meget personlig for Nukâka Coster-Waldau, som ønskede at udtrykke, at man er god nok, som man er.

Det er en følelse, hun selv har kæmpet meget med.

- Ligegyldigt hvor godt folk ser ud til at have det, så kæmper alle med noget i perioder af deres liv, siger den 49-årige grønlandskfødte skuespillerinde.

- Så vær altid sød mod de mennesker, du møder, for du kender ikke deres historie. Vær med til at opmuntre andre, og saml på mennesker, der vil der det bedste.

For Nukâka Coster-Waldau er det også vigtigt, at man har mod til at være sig selv, og det kræver det virkelig at være med i "Vild med dans", fortæller hun.

- Der er mange gange, vi render rundt med facader og synes, vi skal være på en bestemt måde, fordi det tager sig godt ud på de sociale medier, at man drikker grønne smoothies, træner hver dag og har en lækker kæreste for eksempel.

- Men vær dig selv - også på de dårlige dage - og turde vise det, for det genkender vi alle, og det er der noget enormt trygt i, lyder opfordringen fra Nukâka Coster-Waldau.

Med sig i studiet har hun haft to af dem, der vil hende det allerbedste, nemlig døtrene Safina og Philippa, til at heppe, mens hendes celebre mand, Game of Thrones-stjernen Nikolaj Coster-Waldau kigger med fra Island, hvor han i øjeblikket befinder sig i arbejdsøjemed.

Han har endnu ikke været at finde blandt publikum.

- Hvis vi når rigtig, rigtig langt, så når han faktisk hjem, så han kan komme og være med i studiet, siger Nukâka Coster-Waldau, som forsikrer, at gemalen følger flittigt med.

- Det er nærmest blevet en tradition, at han sender os dansevideoer hver fredag, siger hun med et smil.

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst er i hvert fald sikret to uger mere i "Vild med dans".

Næste fredag stemmes ingen par ud, da der samles ind til "Knæk Cancer".

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.