Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Nicaragua fortsætter med fodbold trods frygt blandt spillere

Nicaragua er et af de lande, der stadig spiller fodbold. Men spillerne tør ikke længere tackle igennem.

Nicaragua er et af de lande, der stadig spiller fodbold. Men spillerne tør ikke længere tackle igennem.
Mange klubejere i Nicaragua får støtte af præsident Daniel Ortega (foto), som i en FN-rapport beskyldes for at stå bag omfattende undertrykkelse af befolkningen og politiske modstandere.

MANAGUA: Som en af de få nationale ligaer, hvor der stadig spilles fodbold, oplever Nicaragua en stigning i populariteten.

Men spillerne er nervøse for spredning af coronavirus og siger, at de nu har en anden tilgang til spillet.

- Vi forsøger at undgå at røre de andre spillere, siger Carlos Mosquera, målmand for holdet Deportivo Las Sabanas.

Nicaragua er en af fire landes topligaer, som ifølge Reuters ikke er stoppet på grund af coronavirus. De andre er i Hviderusland, Tajikistan og Burundi.

I Primera Liga de Nicaragua spilles kampene bag lukkede døre og vises på lokalt tv og live på Facebook.

- Fodbolden har ændret sig, for man går ikke efter en bold, som er fifty-fifty, med den samme intensitet som før, siger Carlos Mosquera.

- Frygten for det, der sker rundtomkring i verden, er der hele tiden. Mentalt er man ikke fokuseret på kampen. Man tænker bare på, om modstanderne måske har sygdommen.

Generalsekretæren for Nicaraguas Fodboldforbund, Jose Maria Bermudez, siger, at fans fra hele verden nu følger med i landets bedste række.

Han fortæller også, at et udenlandsk selskab har spurgt til tv-rettighederne.

Han understreger dog, at det ikke står fast, at ligaen fortsætter sæsonen ud, og at man blot bliver ved, "så længe situationen tillader det".

Nicaragua har fredag fem bekræftede tilfælde af coronavirus og ingen bekræftede dødsfald.

Spillerne siger, at de ikke er blevet rådført i forhold til beslutningen om at fortsætte med at spille.

De siger, at den er blevet truffet mellem ligaen og klubejerne, hvoraf mange får finansiel støtte fra Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, som i en FN-rapport beskyldes for at stå bag omfattende undertrykkelse af befolkningen og politiske modstandere.

Nogle spillere stillede op til weekendens kampe iført masker og handsker.

I halv spøg, halv alvor sagde spillere fra klubben Deportivo Las Sabanas, at den internationale interesse for fodbold i landet måske kan skaffe dem et skifte til en større liga. Mange af spillerne fortsætter for at kunne støtte deres familie, fortæller de.

Der bor over seks millioner mennesker i det fattige centralamerikanske land.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.