Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

New Zealand stemmer for aktiv dødshjælp og imod cannabis

65,2 procent af newzealænderne har stemt for at gøre aktiv dødshjælp for terminalt syge borgere lovligt.

65,2 procent af newzealænderne har stemt for at gøre aktiv dødshjælp for terminalt syge borgere lovligt.
I forbindelse med parlamentsvalget 17. oktober, hvor premierminister Jacinda Ardern blev genvalgt, holdt New Zealand folkeafstemning om aktiv dødshjælp og cannabis. (Arkivfoto)

WELLINGTON: Newzealænderne har stemt for at lovliggøre aktiv dødshjælp. Det melder landets valgkommission fredag.

Samtidig har landets borgere stemt imod at legalisere cannabis.

Vælgerne havde mulighed for at ændre ved landets love omkring aktiv dødshjælp og cannabis i forbindelse med parlamentsvalget 17. oktober.

Foreløbige resultater viser, at 65,2 procent af vælgerne har stemt for aktiv dødshjælp.

Resultatet er bindende, så det bliver lov om 12 måneder. Det baner dermed vejen for, at terminale patienter kan anmode om en assisteret død.

Det kræver, at minimum to læger er enige om, at patienten er velinformeret om beslutningen, og at andre juridiske kriterier er opfyldt.

Kun terminalt syge personer med mindre end seks måneder tilbage at leve i er berettigede til aktiv dødshjælp.

Folkeafstemningen om legalisering af cannabis var mere tæt.

Resultaterne viser, at vælgerne var splittede med 53,1 procenter, der stemte imod, og 46,1 procent, der stemte for.

Cannabislovgivningen foreslog en minimumsalder på 20 år ved køb af cannabis til eget forbrug, ligesom at der ville være begrænsninger for, hvor meget hver enkelt måtte købe samt dyrke i hjemmet.

Kun forhandlere med en licens ville få lov til at importere eller eksportere cannabisfrø eller -planter.

Denne folkeafstemning var ikke bindende, hvilket betyder, at den stadig kan tages op af den næste regering.

Ved parlamentsvalget 17. oktober sikrede premierminister Jacinda Ardern sig genvalg med omkring 49 procent af vælgernes stemmer.

Det var en af de største sejre i New Zealands 80-årige valghistorie.

Ardern har været yderst populær under coronakrisen.

New Zealand lukkede hurtigt og resolut ned i foråret med nogle af verdens strengeste restriktioner. Det har betydet, at østaten kun har registreret 25 coronadøde under pandemien.

Modsat resten af verden er dagligdagen næsten normal i New Zealand. Det har været med til at give premierministeren den store opbakning.

/ritzau/dpa

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.