Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

New York City indfører udgangsforbud for at beskytte imod vold

Vold og plyndringer undergraver demonstranternes budskab, hvorfor der indføres udgangsforbud, siger guvernør.

Vold og plyndringer undergraver demonstranternes budskab, hvorfor der indføres udgangsforbud, siger guvernør.
Sagen om George Floyd har ført til store demonstrationer rundt om i USA, hvor mange tusinde borgere protesterer over politivold mod sorte. Her er det på Manhatten i New York City i weekenden.

NEW YORK CITY: Efter en weekend med omfattende protester over George Floyds død vil et udgangsforbud træde i kraft i New York City klokken 23.00 mandag lokal tid. Det vil gælde frem til tirsdag klokken 05.00.

Det oplyser borgmester i New York City Bill de Blasio og guvernør i delstaten New York Andrew Cuomo i en fælles erklæring mandag eftermiddag lokal tid.

Det rapporterer NBC News.

Samtidig vil politiet i New York (NYPD) fordoble sin tilstedeværelse i byen under udgangsforbuddet. De mange betjente vil især have fokus på den nedre del af Manhattan og det centrale Brooklyn.

Det er således i de områder, at "vold og materielle skader er forekommet", hedder det i erklæringen.

- Jeg støtter demonstranterne og deres budskab, men desværre er der personer, som ønsker at distrahere og ødelægge øjeblikket for andre, udtaler guvernør Andrew Cuomo.

- Volden og plyndringerne har været skidt for byen, staten og hele denne nationale bevægelse, og det undergraver hele sagen, tilføjer han.

Også borgmester Bill de Blasio mener, at det vil være forkert at lade volden overskygge budskabet.

- Det er budskabet for vigtigt til. Budskabet skal høres, siger han.

- Og netop for at beskytte imod vold og materielle skader har guvernøren og jeg besluttet at indføre et udgangsforbud i byen, udtaler Bill de Blasio i erklæringen.

Den seneste uge har der været store protester i USA over den ubevæbnede sorte mand George Floyds død.

Han døde mandag i sidste uge, da han blev anholdt af en hvid betjent på brutal vis i Minneapolis, Minnesota.

Det har fået store menneskemængder på gaderne for at demonstrere imod racisme og politivold i USA.

Flere byer har indført udgangsforbud på grund af urolighederne, og flere steder er Nationalgarden kaldt ind for at hjælpe politiet.

I New York alene blev omkring 350 mennesker anholdt natten til søndag, mens 30 politibetjente kom til skade i sammenstød med demonstranter, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.