Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Myndigheder beder firmaer gemme influenzavaccine til sårbare

Myndigheder mangler overblik over, hvor mange influenzavacciner der er. De beder firmaer prioritere udsatte.

Myndigheder mangler overblik over, hvor mange influenzavacciner der er. De beder firmaer prioritere udsatte.
Sundhedsmyndigheder beder firmaer, der vaccinerer mod influenza, om at gemme vaccinerne til de mest sårbare. Danske Lægers Vaccinations Service sætter sine 1200 virksomhedsaftaler i ro. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: Sundhedsmyndighederne sender nu en appel til de firmaer, som vaccinerer ansatte hos virksomheder. Stop med det midlertidigt.

Brevet kommet fra Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet.

Her gør de opmærksomme på, at de mangler et overblik over, hvor mange vacciner der er tilbage.

Derfor bør firmaerne prioritere vaccinerne. Og det skal være til dem, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes.

Det skriver Danske Lægers Vaccinations Service på sin hjemmeside. Firmaet er landets største udbyder af vacciner.

Her fremgår det, at beskeden blev sendt fredag.

Danske Lægers Vaccinations Service sætter nu sine 1200 virksomhedsaftaler i bero. I stedet skal de bruges på de mest udsatte personer.

- Vi har vaccineret i mere end 20 år og har ikke tidligere oplevet noget lignende, siger firmaets medicinske direktør og administrerende direktør i en fælles pressemeddelelse.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at kunne tilbyde vaccination til alle vores virksomhedskunder senere i år, men dette afhænger af kommende udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet, lyder det.

Opfordringen fra myndighederne gælder ikke for de virksomheder med sundhedsansatte og plejepersonale.

Tidligere på ugen meldte firmaet ud, at det satte 300 af sine virksomhedsaftaler i bero. Det svarer til en fjerdedel. Her henviste Danske Lægers Vaccinations Service netop til manglen på vacciner.

Det skete, efter at Sundhedsstyrelsen havde henstillet til, at de tilgængelige vacciner blev forbeholdt de særligt sårbare.

Influenzavaccination er gratis for nogle grupper. Blandt andre de, der er fyldt 65 år inden 15. januar 2021, førtidspensionister, kronisk lungesyge, diabetikere og personer med hjerte- og karsygdomme.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.