Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mistænkt bag angreb i Nice ankom med migrantskib i september

Den formodede gerningsmand bag knivdrab i Nice ankom til Europa med migrantskib via øen Lampedusa i Italien.

Den formodede gerningsmand bag knivdrab i Nice ankom til Europa med migrantskib via øen Lampedusa i Italien.
Retsmediciner bærer et lig ud af Notre-Dame-kirken i Nice, efter at en mand gik til angreb i kirken. Den formodede gerningsmand er identificeret som Brahim Aouissaoui.

NICE: Den formodede gerningsmand, der torsdag dræbte tre personer under et knivangreb i en kirke i Nice, ankom til Europa med et migrantskib for cirka en måned siden.

Det oplyser den franske antiterror-anklager Jean-François Ricard torsdag på et pressemøde.

Kilder i fransk og tunesisk politi oplyser, at den formodede gerningsmand er en 21-årig tunesisk migrant ved navn Brahim Aouissaoui.

Han ankom ifølge Ricard til Europa 20. september med et migrantskib fra Tunesien via den italienske ø Lampedusa, inden han kom til Frankrig 9. oktober.

Talsmand for Tunesiens antiterror-domstol Mohsen Dali siger, at Aouissaoui ikke var på politiets liste over mulige militante islamister.

Ifølge Jean-François Ricard var den unge tuneser heller ikke i søgelyset hos det franske efterretningsvæsen.

Den 21-årige er oprindeligt fra landsbyen Sidi Omar Bouhajla nær Kairouan, men han har på det seneste boet i den tunesiske havneby Sfax. Byen er et knudepunkt for tunesere, der illegalt forsøger at komme ind i Europa.

Fransk politi besøgte torsdag Aouissaouis familie i byen.

Jean-François Ricard oplyser på pressemødet, at den formodede gerningsmand ankom med tog til Nice klokken 06.47 torsdag morgen.

På togstationen vendte han sin jakke på vrangen og skiftede sko, inden han gik mod kirken Notre-Dame i byens centrum.

Klokken 08.26 gik han ind i kirken, hvorefter han gik til angreb på flere personer med en 30-centimeter lang kniv.

Han dræbte en 55-årig mandlig kirketjener, en 60-årig kvinde og en 44-årig kvinde i forbindelse med angrebet.

Efter cirka 30 minutter ankom politiet til stedet, hvor de skød og sårede den formodede gerningsmand, der råbte "Allahu Akbar" (Gud er størst) mod politiet.

Han blev efterfølgende bragt til et hospital, hvor han er i kritisk tilstand.

Ifølge Jean-François Ricard havde gerningsmanden en koran og yderligere to knive med sig ind i kirken.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har efterfølgende kaldt angrebet for et "islamistisk terrorangreb".

The Guardian skriver, at Frankrigs antiterror-anklagemyndighed efterforsker sagen som "drab med forbindelse til en terrororganisation".

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.