Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Minister vil undersøge sexisme på uddannelser

Undersøgelsen Uddannelseszoom skal hjælpe med at opklare krænkende adfærd på videregående uddannelser.

Undersøgelsen Uddannelseszoom skal hjælpe med at opklare krænkende adfærd på videregående uddannelser.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil bruge undersøgelsen Udannelseszoom til at spørge ind til studerendes oplevelser med seksuel krænkende adfærd. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Hver andet år tikker en mail ind i danske studerendes indbakker, hvor de bliver bedt om at besvare et spørgeskema.

Det sker i forbindelse med undersøgelsen Uddannelseszoom, der ser på kvalitet af og trivsel på videregående uddannelser.

Når de studerende i oktober i år bliver inviteret til undersøgelsen, bliver det med en række nye spørgsmål om trivsel.

I kølvandet på debatten om sexisme og sexchikane vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nemlig undersøge tidens varme kartoffel i uddannelsesregi.

- Vi skal have fat om problemet med sexisme, der hvor det findes. Hvis der er noget, de seneste dages debat har vist, så er det, at det gør det alle steder, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Det jeg kan gøre som minister, er at få et overblik over problemets omfang, så vi har de bedste forudsætninger for at skabe en ny kultur og et rum, hvor man kan tale om det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

De konkrete spørgsmål, der skal indgå i undersøgelsen, er endnu ikke formulerede.

Men de vil gå på, om de studerende "har fået stødende, grove eller nedladende kommentarer" eller "er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed".

Anders Bjarklev, rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter, byder tilføjelsen velkommen.

- Hele den debat, der kører i øjeblikket, er meget vigtig for at få sat fokus på et stort og tydeligt problem i vores samfund.

- Hvis vi kan bruge Uddannelseszoom som et redskab til at komme nærmere ind på afhjælpningen af det, så byder vi det velkommen, siger han.

Også formanden for de studerendes fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, tager positivt imod, at der nu skal spørges ind til sexisme.

Han håber på, at det kan være med til at afdække omfanget af problemet, så der kan gøres noget ved det.

Blandt andet skal der tales om, hvordan der følges op på undervisere, som konsekvent ytrer sig sexistisk.

- For eksempel at kvinder ikke kan finde ud af økonomi. Det skal være tydeligt, hvad man gør ved det.

- Og så skal man selvfølgelig som studerende vide, hvor man skal henvende sig, hvis man oplever krænkende adfærd. Hvad bliver der gjort, og hvem får det at vide, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.