Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Regeringen fastholder besparelser på uddannelsers reklamer

Regeringen har lagt op til, at besparelser på uddannelsers markedsføringsbudget skal medfinansiere forlig.

Regeringen har lagt op til, at besparelser på uddannelsers markedsføringsbudget skal medfinansiere forlig.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tirsdag været i samråd om konsekvenserne af, at regeringen vil spare på uddannelsers markedsføringsbudget. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Offentlige midler, som er afsat til uddannelse, skal ikke gå til reklamer for uddannelsesinstitutionerne, men til uddannelse.

Derfor vil regeringen lave besparelser på gymnasiale og videregående uddannelsers markedsføringsbudget. Pengene skal gå til mere politi i lokalområderne.

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et samråd tirsdag.

Allerede tilbage i august foreslog regeringen, at en flerårig politiaftale skal finansieres blandt andet ved at skære i uddannelsernes markedsføringsbudget.

Det er det forslag, som tirsdagens samråd sker i anledning af.

Regeringen lægger op til en besparelse i uddannelsernes markedsføringsbudget på 100 millioner kroner i 2021. Fra 2022 til 2024 lægges der op til en årlig besparelse på 150 millioner kroner.

- Det er i mange sammenhænge en usund kultur, hvor institutionerne konkurrerer om at tiltrække flest elever og studerende, siger ministeren.

Men besparelser på uddannelsesområdet går ikke. Sådan lød det fra støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten tilbage i august.

- Det er tudetosset, at det er uddannelserne, der skal spare, for at man kan få råd til et politiforlig, sagde SF's gruppeformand, Jacob Mark.

På tirsdagens samråd lyder der også kritik fra De Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, som sammen med retsordfører Kristian Hegaard (R) har ønsket samrådet.

- Jeg troede faktisk, vi var enige om, at besparelserne på uddannelser skulle stoppe nu.

- At nu var man gået helt derned, hvor man ikke kunne tage flere penge fra det, som bygger hele fundamentet for vores samfund - nemlig vores uddannelser, siger Robsøe.

Samtidig har direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard tidligere udtalt til Politiken, at en stor del af besparelserne vil ramme selve uddannelserne - ikke blot deres reklamebudget. I hvert fald på universiteterne.

Under samrådet siger Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der stadigvæk vil være mulighed for at lave aktiviteter, der "bidrager til et oplyst studievalg for de studerende".

- Det er ikke tanken at tage alt, hvad institutionerne har meldt ind, at de bruger på markedsføring, fordi der netop skal være en buffer.

- Fordi vi for eksempel fortsat gerne vil have, at der skal være plads til rundt omkring at kunne holde åbent hus, siger hun.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.